Jeg er SÅ stolt af mig selv. Imorgen er mit programs officielle første hviledag – og jeg har kørt programmet 100% hertil. Det er en fornøjelse af sætte de ialt 1,5 time af til mig selv (I to omgange – 1 time i træk og så 30 minutter hist og her, som det nu passer ind)
Jonathan er en del af min træning. Når Charlotte Bircow siger "Og OP med benet" så tilføjer jeg i mit stille sin "… men pas på motorcyklen med drengen, der insisterer på at komme så tæt på mor så muligt" .. Og nu råber "Og bagud .. 2 . 3 .. 4" Så i stedet bruger jeg al min energi på at se, om jeg kan fornemme hvor i rummet Jonathan er – for 9 ud af 10 tilfælde sidder han grinende bagved mig – som en anden lille snubleklods.
Hverken mor eller barn er endnu kommet til skade.
Når styrketræningen så går igang synes Jonathan det er SÅ morsomt, at trække i elastikken. Og hvis man troede tricep var øm grundet de mange øvelser – så fandt man lige ud af at tricep kan blive endnu ømmere, hvis man bare har en lille mand, der kan rive lidt i elastikken, så modstanden uventet og pludselige tredobles.
Men jeg regner med at Jonathans indsats i mit træningsprogram må brænde lidt flere kalorier – fordi jeg hele tiden skal være på vagt.
Hej Pernille
Kom til at tænke, ja ja pral siger du nok, men jeg stod på en “trampe maskine” i mit træningscenter og kedede mig, og så kan selv jeg få en tanke i mit hoved! – men altså hvis det virkelig møg dag – så er det jo bedre at du enten træner din aerobic – eller din styrke, frem for at droppe begge – så ahr du STADIG været en dygtig pige:-))
hilsen
Kristina