Jeg er i den uheldige situation, at jeg modtager børnepenge fra min eks. Ikke kun børnepenge – vi har en aftale om, at jeg skal have ekstraordinært børnebidrag fra ham. Uheldigt – fordi det bliver nødt til at gå over kommunen.
Tilbage i august 08 ønskede han ikke længere betale – og jeg tog derfor på kommunen, for at bede dem om at indhente pengene – sådan som de skal i følge loven.
“Desværre. Jeg kan ikke hjælpe dig” sagde den inkompetente og tilsyneladende ikke ret godt juridisk rustet medarbejder til mig. “De normale børnepenge – omkring 2000 kr om måneden indkræver vi gerne, men ekstratilskuddet får du ikke. Din eksmand har henvendt sig – og har forklaret, at der er en verserende sag i statsforvaltningen. Så kan vi naturligvis ikke opkræve pengene.”
Jeg fattede ingenting – og følte mig faktisk ret urimeligt behandlet. Betød den melding, at min eksmand til enhver tid bare kunne “starte en sag” og dermed undlade at betale?? Hvad i alverden er det ekstraordinære bidrag så værd? Selvom vi havde en underskrevet aftale fra statsforvaltningen? Jeg kunne ikke få det til at være rigtigt. Derfor ringede jeg da også adskillige gange. Hver gang var svaret det samme.
Til sidst talte jeg med statsforvaltningen. “Det er bundulovligt” forklarede de mig. “Når der ligger en aftale, skal kommune handle efter den.. Og ikke efter, at vi måske – måske ikke kommer med en afgørelse. Den gamle aftaler gælder lige indtil vi sender en ny. Den nye træder først i kraft i den første kommende måned efter.” Men det hjalp nu ikke på kommunen. “Vi venter stadig på en afgørelse” var svaret. I direkte modstrid med loven.
“Prøv at bede dem om en skriftlig redegørelse” sagde kæresten efter 1½ måneds – og dermed 2 udeblivende gang ekstra børnepenge.
BINGO. Pludselig mente samme medarbejder, at hun måske skulle kontakte statsforvaltingen. Jeg var sådan set ligeglad. Jeg ville bare have, at hun fulgte lovens bogstav og opkrævede min eksmand.
Dagen efter ringede hun. “Statsforvaltningen forventer ikke en afgørelse før december – så vi kan godt opkræve”. Jeg rystede opgivende på hovedet og tænkte mit.. men var da lettet, da pengene endeligt kom ind på min om end MEGET tomme konto.
Sagen kører sådan set stadig. Dermed skal han stadig betale. Men i december holdte pengene op med at komme. Jeg sukkede – men accepterede, at nå ja – han ville ikke betale. Betale vil han jo komme til, for kommunen er jo forpligtet til at indhente pengene.
Men igår mente jeg alligevel at tiden var kommet til at bede kommunen om at rykke lidt voldsommere for pengene – for det er efterhånden en stor klat penge, der er tale om i ekstra bidrag.
“Jamen – vi rykker bestemt ikke” fik jeg som besked i den anden ende. “Jamen – det skal I da.. I skal da sørge for, at jeg får mine penge” forklarede jeg. “Nej – sådan er det ikke” sagde den knap så kompetente sagsbehandler. “Forresten skylder han dig ikke noget”
HVAD!!!!
“Nej – det hele er i orden. Han har jo betalt til tiden” forklarede hun mig. “Jamen – hvorfor har jeg så ikke fået pengene?” spurgte jeg. “Øh…. Jeg ringer til dig imorgen”, fik hun pludselig travlt med at sige.
Idag ringede hun så igen. “Ja altså – vi overførte jo pengene til dig d. 11. marts”. “Øh.. HVA!” tænkte jeg – men hørte mig selv sige: “Nå – jamen så er det jo i orden”.
Jeg gik ind og tjekkede min e-boks – og ganske rigtigt: Pengene var på vej – dog var de sat til betaling d. 12. marts – samme dag jeg ringede for at rykke dem. Altså havde min inkompetente kommunalarbejder skyndt sig at lave en “bevilling” i samme sekundt, hun havde lagt røret.
Kommunen har gjort det før – MANGE gange. I starte af min singeltilværelse, var de oppe på at skylde mig 5000-6000 kr i bidrag af forskellig art. “Du må have lidt forståelse. Der er jo noget sagsbehandlingstid” sagde selv samme inkompetente sagsbehandler gang efter gang. Jeg havde ikke noget valg. Jeg måtte give mine børn havregrød – og håbe på det bedste.. Håbe på, at de penge, der manglede akut på min bankkonto – og som jeg havde til gode – ville dukke op.
Pudsigt nok var problemet slet ikke til stede, da jeg bad om at få tilskuddene stoppet! Det virkede sjovt nok ved, at jeg sendte en enkel e-mail og vupti stoppede alle tilskud.
Kommune er udemærket klar over, at enlige mødre med dårlig økonomi ikke har råd til at klage – for tænk om klagen betyder, at deres penge komme endnu senere. Det udnytter de til fulde. Forståelsen for, at enlige mødre, der søger diverse tilskud – til tiden og korrekt – rent faktisk har voldsomt og akut brug for pengene, er ikke deres problem. Faktisk virker det nærmere som om de spekulerer i, at undlade at betale – fordi “de brokker sig jo alligevel ikke videre op i systemet”.
Den 17. marts får jeg udbetalt mine ekstraordinære børnepenge, som Kommune påstår blev betalt til tiden, så jeg skulle have haft dem 1. december. De penge, der er mest forsinket, er altså forsinket med 3 måneder og 17 dage!! Ialt kommer der 3 måneders ekstraordinære børnepenge til udbetaling d. 17. marts. Ingen undskylding – ingen renter – ingen “ups”..
En måned har de slet ikke opkrævet manden. “Du har jo ikke skrevet under på erklæringen” sagde kommunalmedarbejdere og henviste til en erklæring, hvor jeg skal love højt og helligt, at min 5 årige søn ikke har modtaget nogen form for løn i den måned, der er gået.
Jeg har for længt meddelt statsforvaltningen, at min eksmand ikke betaler sine ekstraordinære bidrag længere. Jeg havde ikke forestillet mig, at kommunen kunne finde på at ulovligt tilbageholde mine børns penge måned efter måned. Nu har jeg bedt Kommunen om at forklare overfor statsforvaltningen – for ikke på vilkår, om jeg gør det!
Og selvom banken tog renter af pengene, da jeg lånte dem der – så er der ikke en krone i renter fra Kommunen. De er jo uden skyld!
Jeg er heldigvis IKKE i samme situation, så jeg kan desværre ikke dele erfaringer med dig…men vil blot sige…GODT gået, bliv ved, for det er IKKE rimeligt.
Håber du vil dem til at indse det og du dermed ikke skal bruge så pokkers meget energi på denne sag, som burde glide af sig selv!Held og lykke!
Min fornemmelse af hende her er faktisk, at hun prøver at gøre sit arbejde så godt så muligt. Hun kontakter mig hurtigt, når jeg beder hende om det – men hun er ganske enkelt forkert orienteret om, hvordan loven er skruet sammen. Det er kommunes ansvar at sørge for, at hun kender sine paragraffer. Det hverken kan eller vil jeg klandre hende for.
Sådan en sag bliver personificeret – fordi man har kontakt med een person – men det er ikke personen – men organisationen, den er gal med!
Jeg harmes!
Det er da simpelt hen for utroligt.
Godt, at du nu magter at slå i bordet. Bliv ved, er det eneste, jeg kan sige, og så ønske dig held og lykke.
Hvor er det trist, at et system, der burde hjælpe os, så vi også føler noget for systemet, når vi skal betale, på den måde kan ødelægge det for sig selv.
Og så dog en enkelt krølle: jeg ved jo også godt, at der sidder mange sagsbehandlere og gør et godt stykke arbejde, og mange, der slås mod et system, som de ikke kan gøre noget ved bag sig, selvom de gerne ville hjælpe klienterne.
Bare lige for ikke slå alle over en kam.
Det eneste som kommunen forstår er hvis sager ender i pressen. Du kan tage kontakt til journalist René Schriver på Furesø Lokalavis. Han beskæftiger sig med alt vedr børn, forældre og kommunen. Alternativt skriv et læserbrev til avisen.
Kommuner er håbløse så snart de skal af med penge. Det er ærgerligt, at det skal være sådan, for hvor er det bare hårdt at skulle trækkes med sådan et system for at få, hvad man retteligt har krav på.
Jeg bor ikke i Furesø kommune. Men problemet er desværre ikke specielt furesøsk… Min kæreste bor i Kolding. Da han måtte overgå til kontanthjælp, fordi hans ret til sygedagpenge udløb, uden at han desværre var blevet rask, fik han en sang fra de varme lande om, hvorfor han IKKE kunne få §34-hjælp til den del af huslejen, der overstiger 2.200 kr om måneden. Fik at vide, at hvis han alligevel ville søge, skulle han være klar over, at så skulle han fraflytte sin lejlighed tre måneder senere.
Det kunne jeg slet ikke få til at passe, for da jeg – i Horsens – endte i nøjagtig samme situation, fik jeg helt fra starten den skattefri hjælp oveni kontanthjælpen. Økonomien var stram, men kunne dog hænge sammen med de godt tusind kroner i støtte.
Nåmen, så fandt kæresten og jeg jo sammen (igen – efter et kvart århundrede). Han søgte så – med min opbakning – igen §34. Fik den samme sang fra de varme lande. Jeg er bundstædig – og kender loven. Det tog fem måneder, så blev kommunen nødt til at overgive sig. Sidst i februar modtog min elskede efterbetaling for tre år, fordi kommunen måtte erkende, at han var blevet misinformeret.
Vi måtte en tur omkring borgmesteren for at få – ikke en luksusydelse. Men en simpel, lovfæstet ret… Det er vist desværre blevet reglen frem for undtagelsen.
Det er virkelig absurt.
Ovenstående er endnu mere absurt, da det vitterligt ikke engang er kommunens penge – men nogen min eksmand troede han betalte til sine børn. Jeg tror ikke, han var klar over, at der var pålagt ham en ekstraskat – og at hans børn ikke fik gavn af pengene.
Det er ganske absurt, at man som “svag” i DK (der er jo der, vi har brug for hjælpen!!) skal kunne alle sine paragraffer udenad.. og kende klageveje mv. alene for at få det, vi er sikret gennem loven. Jeg troede faktisk sagsbehandlere i kommunen var ansat til at hjælpe almindelige borgere igennem paragrafrytteriet – oplyse almindelige borgere om, hvad deres rettigheder er. Men man skal tilsyneladende allierer sig med en advokat, hvis man ønsker at få, hvad man har krav på i dagens danmark.
Hvad er der lige, der sker for furesø kommune???
Vi er et par, som uheldigvis er blevet kontanthjælp modtagere, bestemt ikke en situation vi er stolte af.Men man skal da sørme love for at madamen vores sagsbehandler virkelig ved hvordan hun skal tale ned til os, det er tydeligt, at mærke hvad hun mener om os som er på kontanthjælp, og hvorvidt folk som os skal behandles.
Hun har magten, og vi har at gøre hvad hun siger. Da vi så valgte ikke at blive behandlet på den måde, valgte hun så , at lukke vores ” KASSE” som hun udtrykker det.
Sidste gang træk hun os ialt for ca 4.500 kr, så vi er bagud med huslejen og ingen penge til transport eller mad, hvilket hun er klar over.
Da vi blev syge forlangte hun en læge erklæring af os begge to, men hvad gør man når man ikke har penge til sådan en, og ikke engang kan låne penge af nogen?…..men vores sagsbehandler er ligeglad med det, og som hun sagde; Det er synd for jer, det er ikke mit problem!
Nu står vi endnu en måned uden penge og er 2 huslejer bagud.
Vi er rigtig frustrerede:(
Nogen som ved hvad vi kan gøre?