Jonathan er nu 1½ år gammel. Vi bor i en 4 værelses lejlighed -men eftersom knægten valgte først at dukke op 3 år efter planlagt – så nåede vi ligesom at tage det sidste rum i brug, inden Jonathan kunne gøre krav på det.. så mor, far og Jonathan sover i soveværelset – og Jonathans legeting står i spisestuen sammen med puslebordet og resten af hans habbengut.
Men nu har mor fået SPAT. Det roder …. ALTID. Først og fremmest fordi duploklodser og små biler med meget stor kraft og i meget høj hastighed kan spredes ud over hele gulvet bare mikrosekundter efter mor har samlet dem op og lagt dem i kurven. Anden ting: Kurven er SÅ upraktisk. Selvom der rent faktsik ER ryddet op (det det nanosekundt, vi med ærlighed kan tale om det) ser der rodet ud, fordi alt hans legetøj har plads i kurve på gulvet.
Så nu har Jonathan fået et møbel. Idag kommer det hjem – og jeg GLÆDER mig. Han skal have et skab, hvor alle kurve og alt hans legetøj kan gemmes i. Skabet bliver det første, der rigtigt er "hans" (vuggen, sengen og puslebordet er også hans – men hvis du spørger mig – tror jeg hellere han var fri for alle tre dele 🙂 Der er jo så meget plads i dobbeltsengen)
Åhhhh…. at kunne rydde op – og forvente, at de holder … *suk* det var tider.
Vi frygter allerede hvad vi skal gøre med Dicte og hendes legetøj – eller bare hendes almindelige tøj. Noget må ryge (ikke af hendes forståes – men vores).
Ja et hvert barn vil blive målt i forhold til ens eget rigtig kønne barn.
Jeg synes en del børn har for små øjne og mund. Bare fordi mit stakkels barn er født med Kim Larsen flab og halvstore øjne :))
Hvis jeg ikke når det inden – så god jul og godt nytår.
Knus Katja og Dicte-musen der pt. er crashet på tæppet inde i stuen en den hjemmesyede drømmepose 🙂