I virkeligheden gjaldt sidste år ikke. Fornøjelse for 6 måneder gamle Jonathan var til at overskue – men mormor havde nu alligevel tænkt sig om. Hun havde pakket pakkerne ind i skinnende papir – og de hang fra en “luftballon” fra loftet – og Jonathan kunne ligge nedenunder og se op. Det nød han. At gaverne var til ham, havde ingen interesse.
Se – NU er sagerne anderledes.
Nu fatter han hvad han det handler om.
Mormor og Annike pakkede gaver ind hele dagen i dag – og kom så med en adventskrans med 24 gaver hængende under sig. Den er blevet hængt op midt i stuen. Og Annike gav straks Jonathan den første gave. Begejstringen var stor, da Jonathan åbnede for en gang julemandssutsko.
Hmmm… men hvordan får man så de andre 23 pakker? De hænger jo bare der og dingler?
Jonathan stod mere end een gang nedenunder og strakte sig så lang han var for L..I..G..E at se, om han kunne nå en pakke.. Men ak.. pakkerne hang alle sammen endnu længere op.
Mormor og mor sad så i stuen og snakkede lidt. Om løst og fast – og dagen der var gået – og vores modige lille ridder gik ud af stuen.
Bevæbnet med en fejebakke, kom han stærkt igen.. Igen stående på det yderste af sine nye julemandssutsko, stillede Jonathans sig under gaverne – og rakte nu fejebakken så højt om han kunne.
Mormor og jeg var kvæstet af grin. Fejebakken har heller ikke helt lang nok. Der mangede endnu 10 cm, før han kunne nå de forjættede gaver.
December bliver lang i år. Det kommer til at være een lang kamp for at fjerne stole, skamler, koste, fiskestænger mv. for at undgå, at Jonathan plyndre sin gavekalender før tid. For selvom han forstår gaverne – så forstår han bestemt ikke begrebet tid endnu.