18 måneder – Med lak i håret

Og her er der desværre ikke tale om hårlak – men om decoupagelak – lak man bruge til at lime og forsegle til pynt.

Jonathan fik fat i en af mine pensler i går. Han har gjort det godt, knægten, for penslen var på plads, da jeg ryddede af. Ikke desto mindre mente hans far, at han skulle i bad – så i bad kom knægten.

"Har du vasket hans hår" Nej det havde jeg ikke. Jonathan fik vasket hår mandag aften – og jeg er ikke meget for sæbeværk og børn i alt for store mængder. "Prøv lige at mærke hans hår"

Ganske rigtigt. Knægten har fået smurt sig selv ind i lakken. Hans pande og ca. halvdelen af hans hår var ganske enkelt stift og klart af den tørrede lak. Vi prøvede at vaske det – men varierende held. Derefter satte jeg mig med en hårbørste. Det var bestemt heller ikke velset. Det gjorde jo ondt. Til sidst så jeg ingen anden udvej – for de værste af totterne – end at klippe dem af.

Idag har Jonatan en meget interessant frisure. Der er nogle enkelte steder, hvor jeg faktisk har måtte klippe ret meget i bund – og i panden har knægten stadig en klat, der ikke vil af.

Nå – men det bliver vel slidt af på et eller andet tidspunkt. Lige nu takker jeg bare skæbnen for, at jeg har købt lak og maling, der er så ufarligt, at begge dele kan spises, uden der sker noget. Hvad gør så lidt lak i håret?

I processen lærte Jonathan et nyt ord: Av… og det ord bliver nu brugt flittigt – selv når han har mistanke om, at noget måske kunne komme til at gøre ondt.