Hmmm.. Sådan nogle lynvenskaber har det med hurtigt at vise sig at være knap så holdbare.

Jublen over hvad salmiak kan gøre ved mit køkken, er fortsat intakt – men til gengæld er jeg ikke så vild med det, salmiakken gjorde ved MIG.

I glæden over, at finde noget, der virkede, fik jeg ikke lige købt gummihandsker. I mangel på bedre, brugte jeg to plastikposter – en på hver hånd. Og jeg tænkte da også ved mig selv, at det ligegodt var utroligt at salmiakken kunne tage farven på plastposen! Det til trods gik der kun ½ time, så var de skide poser for besværlige – og jeg brugte mine bare fingrer i stedent. Kun når jeg dyppede kluden ned i spanden, var der fortsat en pose om min hånd.

Jeg havde lavet en blanding med 1 del 3-dobbel salmiak og 4 dele vand – så ætsningsfaren var vel væk, forventede jeg.

En anden lille forglemmelse – som nok var den værste – alt taget i betragtning. Nu ER vi jo sidst i november- og hvis der er noget jeg HADER, så er det kulde – så jeg lukkede ikke vinduet op – selvom jeg da godt kunne lugte, at det var krasse sager.

Dagen efter var venskabet med salmiak på KRAFTIG retur. Jeg havde SÅ ondt i maven. Og jeg gik hele dagen og havde en inferm kvalme. En enkel gang gav kvalmen ligefrem pote ! (ØV)

Mine hænder er holdt op med at producerer fedt. Så de er knastørre hele tiden. Dette har dog allerede hjulpet gevaldigt på sagerne her på andendagen.

Men faktum vedbliver nu alligevel: Min respekt for kemikaliet 3-dobbel salmiak er væsentligt højnet. Ikke desto mindre skal mit køkken have en 3-4 ture mere. Jeg skal bare LIGE have min mave på plads igen – have investeret i en gang plastikhandsker – og så kommer det til at foregå for åbne vinduer 🙂

2 Replies

  1. Ellers kan du prøve brun sæbe, det kan altså også gøre underværker – og man kan bruge det uden handsker og uden åbne vinduer 😉

  2. Du skulle skamme dig!! Det er noget giftigt stads sådan noget salmiak! – men det ved du jo nu. Kan huske fra min barndom, når hele huset stank af salmiakvand, så var det i reglen fordi min mor var ved at give køkkengulvet en tur og min mormor var på trapperne *G*. Mener dog aldrig, at hun brugte SÅ kraftig en opløsning…
    God bedring! Og HUSK handskerne og vinduerne næste gang 😉
    Knus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *