Min datter er 7½ år ældre end min søn – og det skævvrider altså tingene ind imellem.
På den ene side vil jeg meget gerne have hende med. Jeg vil meget gerne have, at hun føler, hun får at være der for sin lillebror. At hun får lov at hjælpe ham – og vise ham frem. Min datter er pavestolt, når vi går til bussen – og hun går i midten og holder min søn helt inde mod husene – mens jeg går yderst. "Sådan er det mest sikkert" siger hun – og husker kun alt for godt de gange, hun og jeg har gået sådan – hvor jeg har insisterer på, at HUN skulle gå inderst af sikkerhedsmæssige årsager.
På den ene side er det stolthed over at være den store – der skinner igennem, når hun går der i midste – men på den anden side er det også magten… Magten at måtte bestemme over lille bror.
Og så bliver den pludselig mere speget.
Når vi står på stationen – elsker min datter at passe på sin lillebror. "Nej – du må ikke gå der" siger hun – og man kan høre omsorgen og kærligheden i stemmen. Hun passer på sin bror. Hun er der for ham. Men igen – når jeg så siger "Jeg har ham skat – jeg skal nok klare ham" – og hun alligevel insisterer på, at tage ham – så bliver grænserne overskredet igen. Grænsen mellem at være opdrager – at være forældre – og at være storesøster.
Jeg prøver at gribe ind når jeg ser det. Men det er en hårfin balance – for hvad der det ene øjeblik er søsterlig omsorg og kærlighed – er magt det næste øjeblik – eller opdragende. Men når jeg selv har insistereret på, at hun skal have fornemmelsen af at være med – at have indflydelse – at "få lov" – så tigger jeg samtidigt om, at hun skal ligge og balancerer på kanten.. Jeg må bare sørge for, at pille hende derfra, når jeg ser det.
Det er min opgave alene. Jeg skal definerer med kærlighed og nænsomhed, hvornår min datter er søster -og hvornår hun prøver at være mor. Og så skal stoppe hende, når hun er mor. Men det er svært.
HEj Pernille
Ja den grænse kender jeg alt for godt. Therese elsker også sin søster og yder god omsorg, men nogen gange tager det overhånd og hun er unødvendig striks. Når vi så spørger hvorfor Eloenora ikke må det hun forbyder har hun sjældendt en god forklaring og kan godt se at det måske var lige i overkanten. Vi prøver at gå den smalle sti, der hedder nok må hun holde opsyn, hjælpe, holde af, men selve opdragelsen, med hvad hun må og ikke må, det står vi for. Men ja det er svært at se hvornår det er søsteromsorg og hvornår de bliver til en lille mor.
Det lyder svært! Er noget spændt på, hvordan det går med de tre “store”, når der kommer en lille ny i huset. Situationen bliver selvfølgelig anderledes, – da de kun er her 5 ud af 14 dage. Er spændt på det alligevel…