Jeg synes, det, der kendetegner forældreskab allermest, er det faktum, at man er i tvivl. Hele tiden. Gør man det godt nok? Går man i den rigtige retning? Vil ens unger vokse op med minderne om en god og sund barndom? Eller vil de nøjagtig huske forleden, da kæresten og jeg var trætte og lige skulle diskuterer om et eller andet ligegyldigt.
Det er vel normalt at ville give sine børn alt. At ønske det bedste for dem. Det er forholdsvist nemt at give dem de materielle ting. Man går ind i en butik – kører dankortet igennem. Men man er jo heller ikke interesseret i at børnene ikke kender værdien af ting??! Så på den anden side, skal de netop IKKE have.. og sådan er det jo med det hele. Det er en balanceakt mellem to modpoler.. hvor man skal gelejde sine dejligste unger igennem på bedste beskub.
På den ene side må de helst ikke være for pyldrede – men på den anden side er man også bange for, at der vitterligt ER noget galt. Ork – jeg har prøvet begge ydrepunkter.
Eller slik: De skal da have lov at smage – men på den anden side skal de da heller ikke være overvægtige – eller have problemer med sundheden generelt. Det er så nemt at sige ja!
Nogen af valgene træffes strategisk og velovervejet som seriøse, voksne forældre. Rundt om teen om aftnen, bliver de store emner vendt. Nogen af tingene er ligefrem vendt, før barnet bliver født. "Mit barn skal ikke være umulig at lægge – bare fordi der er andre mennesker til stede" sagde min kærste, da jeg var gravid med vores fælles datter. Hans oplevelse var, at teksterne larmede for meget – så hans niece ikke kunne sove i soveværelset. At hans niece nærmest dominerede selskabet, fordi hun ikke kunne sove i støj. Det medførte, at vi lagde vores datter til at sove til forholdsvis høj musik. Hun sov fra støvsugeren, gæster, tv og musik. Mission defineret og fuldført..
Andre valg kommer hen af vejen. En fælles erkendelse af et eller andet problem. Vores datter er f.eks. MEGET slem til ikke at rydde op på værelset. Som forældrer satte vi os sammen og definerede nogle rammer – nogle retningslinier.. Hvad vi ville finde os i og hvad vi ikke ville finde os i.. Og så gir vi efter det..
Men lagt de fleste forældrebeslutninger bliver i langt højere grad defineret i øjeblikket. "Nej – du må ikke få slik nu" eller "Ja - gå du bare ned og lege" Man træffer dem hurtigt og enkelt – og er ikke synderlig bevist om, hvor hurtigt der opstår mønstre – og dermed spor i barnet - dårlige som gode. "jeg må altid… " eller "jeg må heller aldrig"
Jeg synes det er en kunst at vide sig sikker på, om det man gør i forhold til børnene giver den effekt, man som forældre håber på. At gøre børnene til hele og lykkelige voksne.
Hej Pernille
Det er vist vores lod som forældre at være i tvivl om det vi nu gør også får den effekt vi håber på. Vi gør også vores til at Dicte ikke bliver en der kun kan falde i søvn hvis der er fuldstændig ro – vi håber det lykkes :))
Savner dig altså stadigvæk på ND – men jeg husker lige at komme herind og kigge en gang i mellem.
Knus Katja og Dicte – der er blevet 3 måneder og 2 dage