18 måneder – 1 – 2 – 3 – LØB

Jeg bliver altså virkelig bekymret for min søns sproglige forståelse indimellem. “Hvor stor er Jonathan?” På en go dag peger han op i luften,- på dage, hvor han ikke gider, hiver han sig i sokken. “”Nej Jonathan” får ham til at se på mig som om “Altså det der sagde noget – men betød det mon noget – og er det mon noget, jeg behøver at tænke nærmere over” Nogengange er det lige før, jeg tror vi har taget fejl med navnet – at han i virkeligeheden hedder Sofus eller Knud.. Han reagerer ihvertfald hurtigere på det 🙂

Men så er det, at jeg bliver fortrøstningsfuld. Jonathan løber gennem stuen og GRINER over hele hovedet. Han går ned til bagvæggen for at løbe igen. Denne gang tæller jeg ham igang “1-2-3…. løb” og så stæser min lille ven igennem stuen og griner over hele hovedet. Der er ingen tvivl om, at DET forstod han godt. Han går tilbage til “startshullet” på bagvæggen. Mor tæller igen “1-2-3 – LØB” og Jonathan sætter hælen i gulvet i samme øjeblik, som mor udtaler løb.

Mor smiler i sit stille sind over, at her faktisk var noget, som Jonathan forstod ganske øjeblikketligt – uden nogen form for indledende forklaring eller forevisninger.

“1-2 …” og Jonathan er nu så ivrig, at han begynder at løbe.. “Nej – TYVSTART” siger mor “Om igen” (mens hun gør hvad hun kan for at sidde på hænderne, så det ikke er dem, der fortæller knægten, hvad han skal gøre) Og Jonathan griner … og bakker ganske selv tilbage til start. “1-2-3 start” og denne gang løber han først, da han må.

Jeg må vist bare accepterer at jeg har en søn, der vil kunne forstå ord som acceleration, motor og cylinder – før han kan forstå  dæk bord eller nej – Jonathan 🙂