Jeg ligger og ser Amy’s ret. Ovnen knalder derud af. I den ligger der krydderboller. Jeg mangler bare lige at kunne dufte dem. Min datter og hendes to overnattende venner, tuller rundt på hendes værelse. Kaffen snurrer.
Jeg er alene, forskanset i mit soveværelse. Helt alene – og følelsen er vidunderlig – for bare denne dag. Fantastien om, hvad jeg skal bruge timerne på, fylder mere tid, end de reelle gøremål sandsynligvis vil gøre.
Dovenskaben længe leve.
