Fogh er i knibe. Ingen tvivl om, at han nu bryder egne valgløfter. At han nu selv gør, hvad han ellers skød socialdemokraterne i skoene, at de ville gøre.

Samtidigt har S og SF sammen forelagt en fuldt forhandlingsklar skattepakke. Ønskerne fra S og SF ligger nu fremme – alle til forhandling. Og S og SF står sammen.

Photo

Hvis der er lidt gods i Fogh, så rækker han hånden over midten og siger “velkommen” til S og SF. Gør sig fri af den magt Pia Kjærsgård har, ved at have de afgørende mandater. Hvorfor ligge under for Pias retorik og mærkelige lovforslag, når forhandlinger over midten er en reel mulighed? Hvorfor ikke velkomme S og SF til forhandlingsbordet?

Underskriften på Trafikforliget er endnu ikke helt tør – og i det forlig kunne forhandlingerne over bordet godt lade sig gøre. Hverken S eller SF var farlige forhandlingspartnere – men bragte nye muligheder og ideer til torvs.

Hvis Fogh vil beholde magten efter et evt. valg, ser jeg det som en nødvendighed, at han forhandler hen over midten – så han viser, at næsten halvdelen af Danmarks befolkning ikke bare holdes ude.

/ Politik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *