– Jeg faldt over nogle af mine gamle skriblerier. Dette her er fra 1992 – men der er noget over det, som passer godt på mig og min verden idag.
FORÅR
Himlens blå ocean bølger som fløjl over de guldbelagte sennepblomst-marker og indeni findes kun posetive tanker. Der eksisterer kun eet; Glæden ved livet. Det er sådan en dag, hvor alle ydre og indre objekter samlet og forenes til en lang ubrydelig kæde af balance og harmoni.
Sådan en dag er det i dag. Idag er der ingen ærgelser over den forhøjet moms eller den iturevne skjorte. I dag er der ingen længsler efter fortidens glæder og lykkelige stunder eller fremtidens lokkende lys. Kun nu'et betyder noget. Kun nu'et eksisterer.
Alle dufte registreres, alle synsoplevelser.. alle berørelser .. alle lyde registreres som eksempel på, at det er nu og her det foregår. Ingen blæst eller regn ville være stærk nok til at ændre dagens udseende, for indeni skinner en sol af ro og harmoni. Indeni er der vindstille.
Gud,- hvor er det smukt. Det er sådan man burde vågne hver morgen .. opdage verden påny hele tiden. Bare suge hvert solstrejf til sig .. lade regndråberne trænge igennem klæderne og derved tillade verden at fortælle os, at vi eksisterer og at vi er sammen .. verden og os.
Vi kan høre verden skrige til os, at himlen, verden, varmen kulden, sneen og blomsterne og jorden er dens gave til os. En gave, der fortæller os, at vi lever.
Tænk, hvis hjertet var rent som anemonerne på skovbunden. Tænk hvis tanker var som strandkanten, hvor bølgerne henholdsvis dækker, renser og forsvinder gen.
Tænk hvis man var fri for længslerne. "Vi har travlt, vi skal nå.." Tænk hvis vi kunne stoppe op. "Hov … Hvorfor går vi gennem livet med skyklapper på, blot for at opdage, at det vi ledte efter slet ikke var det værd? Hvorfor havde vi for travlt til at standse op og se ræven i øjnene .. betragte himlens konstante bevægelse og indånde duften af ilt, – liv ?
Jeg har noget jeg skal nå..
Jeg vil nå at opleve livet
Jeg tror sørme jeg er tilbage på dagbogshesten.. Frisk og veludhvilet..