Uha, jeg er ikke vild med den tendens – men jeg må nok lære at leve med den.. og i virkeligheden siger det nok også mere om mig, end om produkterne.
På en fremtræden hylde hos SuperBest præsenterede de Fun's nyeste produkt.
"Mælkeskæg fra Fun" .
Jamen, jeg kan da godt se ideen. Det var en slags "saftevand til mælken". En sirup til mælken, så mælk ikke længere smager så væmmeligt af mælk – men af syntetisk jordbær eller kemisk udtrukket bananagtig smag.
Hvorfor?
I forvejen forstår jeg ikke, hvorfor børn får saftevand hver dag. Min veninde har sagt, at hendes datter ikke må få saftevand i vuggestuen dagligt. Personalet gloede underligt på hende – for de giver børnene saftevand hver dag til frokosten. Alverdens ernæringseksperter har råbt vagt i gevær gennem adskillige år. Alligevel er min veninde nu "Hende moren, der ikke vil have, at hendes barn får saftevand" – nede i vuggestuen.
For år tilbage, var man dybt hysterisk, hvis man ikke automatisk satte et askebæger frem på bordet, når gæsterne kom. Hostede man diskret af rygernes røg, så var man småhysterisk og en kende overdrivende. Idag ved de fleste, at rygning er noget skidt. Rigtig mange hjem er røgfrie – selv dem, hvor een eller flere af beboerne i huset ryger!! Troeligt står folk nu under emhætter og på altaner og ryger.
Hvornår fatter folk, at det er samme tendens med vores madvare? Vores børn har brug for mælk og vand. Vores børn har brug for en god, grov varieret kost. Og så har de brug for lidt slik, når lejligheden byder sig. Man er IKKE hysterisk, hvis man mener, at slik ikke er hverdags kost .. Eller at en dreng på 1 år ikke skal have cola ..
Når Fun nu kommer med deres "Mælkeskæg" kan jeg slet ikke se det som andet end et monster skridt i den forkerte retning. "Lad os putte noget sukker og smag og kemi i det sunde, så ungerne kan holde ud at få det sunde ned" Problemet er bare, at det gør det sunde usundt.
Jeg glæder mig til den dag man forhøjer momsen på madvarer med formeget sukker og formeget fedt.