Ankerstjerne

Jeg luner mig i historierne. I ordene, der vælter ud af højttalerne, melodiøst, kærligt, helt nede på jorden. Fortællende, drømmene.   Arbejderdrengen fra byen, hvor alle drømme døde. Hvor de får børn, før de selv holder op med at være det. Hvor forhold er med en pige, der allerede har et barn og hvor afsked…

Read more

Mit livs DJ

Wafandes ”Gi mig dit smil” knokler derud af. Det er svært ikke at smile af hans livsbekræftende reggae. Rytmen, der sætter sig som en nikken i hovdet. Det er svært ikke at nikke med. Smilet er lige inden under. Medpassagerer får et smil – og en gang øjnkontakt. Nogen vælger bevist at se den anden…

Read more

Kun hjertet må slå

Tunge skridt i entreen Dårlig dag Ingen ord siger alt når du kommer hjem Ved jeg det er bedst hvis jeg går lidt for mig selv Du har nok at tænke på men hvor skal jeg gå hen? Hvis nogen spørg går det godt? Smiler jeg. Ingen ved det jeg ved gør ondt Det den…

Read more

Sød musik

  Der er rod i mit hoved Uden overskud til noget Bare et sort hul i min mave Som sprut og damer holdt i ave Så kom du med kærlighed Og fyldte hullet fuld af fred Du gav mig sangene tilbage Nu synger jeg om dig hver dag Du er sød musik Det frækkeste nu,…

Read more

Gi mig ordene tilbage!!

Rasmus Seebach kalder ud i mine ører – og jeg kan mærke, hvordan jeg mangler at sætte ord på tingene. At se ordene på papiret og at mærke ordene indeni. For det jeg skriver, er det Rasmus Seebach synger. Men ordene er blevet så kompliceret – med så mange forbehold, hensyn og begrænsninger. Ligesom mit…

Read more

Morgenritualer

Jonathan har kun lige skubbet mig ud af døren fra børnehaven, før jeg sætter ørepropperne til min Ipod og skruer op for fuld styrke. På en eller anden måde har sangen “I will survive” krøbet ind under huden på mig. Min daglige dosis får mig til at smile og nyde hver eneste vejrtrækning, jeg foretager…

Read more

Joe Santrianis medfødte ekstra organ

Stakkels Joe Satrianis mor. Det må have været en hård fødsel. For der er ingen tvivl om, at Joe Satriani er født med en guitar om halsen – som et ekstra organ udviklet af hans Y-kromosoner. Det må både have været en kantet og larmende affære. Hvad tiden så har givet Joe Satriani i forhold…

Read more

De første kærster på månen

.. er i mine øre hele tiden. I starten syntes jeg, at sangene var lidt simple – at der var lige “Tante Gerdas fødselsdagssang” over dem – men desto flere gange teksten kommer ind i hovedet, jo mere kan man få teksten til at synke ind, jo mere følelse sangene som nærværende, fysiske og vedkommende….

Read more