Jeg luner mig i historierne. I ordene, der vælter ud af højttalerne, melodiøst, kærligt, helt nede på jorden. Fortællende, drømmene.
Arbejderdrengen fra byen, hvor alle drømme døde. Hvor de får børn, før de selv holder op med at være det. Hvor forhold er med en pige, der allerede har et barn og hvor afsked er noget, man ikke vil tage. Hvor alle følelserne – også de egoistiske, de smålige og de triste, er med. Både på linierne – og imellem dem.
Ankerstjerne er gået i hjertekulen på mig. Hans poetiske tilgang til livet, rå og ærlig, minder mig mest om følerne Onkel Danny gav mig, da jeg lærte Vangede at kende. Nu kender jeg Hundige – takket været Ankerstjerne.. Og bekendtskabet er råt, ubarmhjerteligt og fuld af ægte oprindelig kærlighed – så dybtfølt, som kun to, der kæmper mod resten af verden sammen, kan føle.
Selv Ankerstjernes manglende tro på sig selv – og den konstante ide om, at vi alle sammen lige om lidt bliver klogere – og slet ikke synes han er go alligevel, går lige i min sjæl – for det er tåkrympende ærligt.
Ankerstjerne er gået mig i blodet. Her er teksten fra hans “Lysbilleder 3”
Jeg vågner tidligt på en søndag morgen
Solen den blænder gennem persiennerne
Det sidste billede fra en drøm
flakker før jeg glemmer det
Jeg er stille så gulvet det knirker
Så jeg ikk vækker dig.
Jeg finder en plads i vindueskarmen,
hvor jeg sætter mig
I et sekundt er verden ikke størrer en du og jeg
Og i mit hoved ser jeg lysbilleder fra den lange vej
som vi har gået
Det har kostet blod sved og tåre
Jeg ku ha smidt det hele væk,
da vi skændes igår
Men livet er jo aldrig som det er på film
Vi skælder ud, vi slår op og ting blir tabt i ilden
Men hvem er det der har lovet os et eventyr?
Hvem sir vi lever lykkeligt til den aller sidste morgen gryer?
Hvor fanden blir alle de prinser og prinsesser af
Vi råber af hinanden lørdag nat
Men elsker næste dag
Nu sidder vi i mit køkken og spiser morgenmad
vi stadig bare en dreng og en pige – fra en forstad
Hvem ved om det er du og jeg for altid
Jeg ved jo kun, jeg lyklig når du sover i den anden side
af min dobbeltseng og at jeg glæder mig
til flere lysbilleder med dig.
Kan kærlighed, parforhold overhovedet beskrives rigere på så få ord? Så konkret. Så fuld af billeder – samtidigt med at jeg kan mærke hver en følelse.