Vi præsenteres i højere og højere grad for det skrevne ord, som noget vi skal tage stilling til. Overalt mødes vi af små kommentarer, opdateringer, blogindlæg om hint og andet.
Der er forbløffende mange, der ikke staver så godt, som man måtte formode, de burde evne. Jeg overraskes igen og igen over, hvor mange, der reelt finder det svært f.eks. at poste en almindelig kommentar.
Normalt – f.eks. her – gør det mig ikke noget, at en kommentar er nærmest ulæselig eller uforståelig. Der kan være mange grunde til. Mange af dem er gode nok.
Men jeg står helt af, når folk, der lever af at skrive, lever af kommunikation, har høje kandidatgrader og er højt respekteret i deres faglige arbejde, sjusker og staver, så man skal gætte sig til halvdelen.
Det kan godt være, det for mange bare er “læge-kragetær” og nærmest indbegrebet af indestængt intelligens. For mig er der så mange andre ting, der står i kø for at udtrykke sig: Mangel på respekt for dem, der skal læse kragetæerne – og en følelse af, at det danske uddannelsessystem nærmest forære kandidatgrader ud til højre og venstre, når der end ikke er krav om, at man skriftligt kan gøre sig forståelig.
Pinligt – hvis man skal summe det op i et ord.