Rasmus Seebach kalder ud i mine ører – og jeg kan mærke, hvordan jeg mangler at sætte ord på tingene. At se ordene på papiret og at mærke ordene indeni. For det jeg skriver, er det Rasmus Seebach synger.
Men ordene er blevet så kompliceret – med så mange forbehold, hensyn og begrænsninger. Ligesom mit liv er blevet det.
Jeg vil have mine ord tilbage. Jeg vil finde dem een for en – og sætte dem sammen, så jeg
igen kan mærke, at jeg er hel.