I nogle dage har Jonathan udviklet små røde pletter i huden. Vi har været enige om, at sålænge det bare var pletter – og ikke kløede – så ville vi se tiden lidt an. Pletterne danner ikke overflade.. de kan bare ses under huden.
Lørdag – efter besøget hos Falck – kom så "næste fase". Jonathan lå og sov i sin klapvogn og pludselig vågner han med et vræl. Han ligger på ryggen med hovedet kiggende op mod skyerne – og så har han bare kastet op – overalt. Stakkels stakkels knægt. Jeg fik ham vasket det bedste vi nu lige kunne – og skyndte os hjem. Kæresten skulle lige afleverer datteren,- så jeg kom hjem alene med Jonathan.
Af med al det gennembrækket tøj – og så parat til en bruser. Da jeg har fået ALT tøjet af ham, er det jeg opdager nogle MEGET store mærker.. og nu kan jeg pludselig mærke, at blodet forlader min kinder. DET var ikke morsomme tegn. Store blodblårøde plamager på rygger. Tre i alt. Størrer end en 5 krone. Jeg kiggede på det – og var lige parat til at tage telefonen og ringe til vagtlægen … men besluttede lige at se lidt nærmere på det.
Efter meget, meget grundig undersøgelse, fandt jeg ud af at de tre store plamager nok ikke lige var det, der gjorde den unge herrer syg. Jonathan havde inden han kastede op, fået blåbærmarmelade. Een af disse blåbær var kommet op igen, da han havde brækket sig – og var kommet om på ryggen.. Her havde den fint lavet tre store aftryk, før den var faldet ud, da jeg flået min knægt op af klapvognen.. Så de tre meget store – og meget voldsomt udseende mærker.. kunne vaskes af.
Jonathan ER syg – men når det nu skal være, så er det egentligt meget hyggeligt. Han er skrækkelig puttesyg, hvilket er vidunderligt – og han kaster ikke op mere. (7-9-13) så alt i alt har jeg en varm lille mand, der er kælen, og som gerne vil have meget saftevand.. Vi har specieltindkøb saftevandet – for han har kun fået saftevand een gang før. Det er et plus nu – for han drikker meget – og jeg tror de sidste deciliter ryger ned, fordi det smager godt.
Datteren og faren har forladt huset – hvilket passer mig rigtig godt – for så er der ro til, at jeg kan nusse stille om Jonathan – og iøvrigt få mig en lang og hyggelig dag foran computeren.