Det er ikke så mange dage siden, jeg fik et maskinskrevet brev fra min datter. Hun har lige fået skrivemaskinen op – og er vild med de ting, hun kan trylle ud af den. Og i den forbindelse fik hun kreeret et brev til sin mor.
Brevet var tilpas fyldt med stavefejl – meget højtragende og romantiske kærlighederklæringer til mig – hendes mor. Tilpas mange til, at jeg blev godt og grundigt varm om hjertet – og kom til at tænke ret grundigt på, hvordan det egentligt føltes dengang man var 8 år.
I brevet bad min datter også om en "mor-datter-dag" Nogen vi har talt lidt om, at vi ville.. sådan bare hende og mig – og så en masse hemmeligheder. Og med brevet i hånden fik jeg hurtigt sat igår af til netop det formål.
Forventningerne var vist store for os begge to. Fornemmelse med at efterlade Jonathan hjemme hos far i 6-7 timer var mildest talt mærkelig – men ikke nødvendigvis dårlig.. Bestemt ikke. Jeg havde jo dejlig selskab 🙂
Vi startede med at dele en go brunch – og tog derefter i biffen.. En rigtig tøsetøsedag. Møjhyggeligt- og mor nåede at være pinlig (heldigvis i bilen, hvor ingen andre end datteren kunne hører det) som sådan et arrangement nu kræver 🙂
Og så var det jeg kom hjem til en dreng, der havde haft sin livs første "far og søn" dag.
Først og fremmest kom jeg hjem til en omgang rent vasketøj – det var jo ikke dårligt..
Men det, der var mest, var smilet og grinet fra soveværelset. Jonathan grinede og smilede – så jeg var ved at tro, han ville flække af det. Han hoppede bogstavelig talt af glæde. Der var ingen tvivl – det absolut bedste i hans liv, nærmede sig ham.. og han seng.. Og med sådan en betegnelse kan man ikke andet end at være både beæret og lykkelig.
Jonathan og far har haft en dejlig dag.. Og datteren og jeg har haft en dejlig dag. Imorgen bytter vi børn – og resten af weekenden holder vi sammen alle sammen.