Beklager Julie – dagens indlæg handler ikke om moderens indtagelse – men om barnets.
For 1 måneds siden ville jeg have forsvoret, at min søn ganske enkelt aldrig nogensinde ville lære at spise normale mængder mad. Jeg var sikker på, at han ville ringe, som 18 årige til fest – og bede om at mor lige kom forbi med mælkejungerne.. Men nu er der lys for enden af tunellen.
Da vi besøgte Sanne for en månedstid siden spiste Jonathan spaghetti fra glas. "Hvormeget skal jeg varme" spurgte Sanne.. og jeg nænnede faktisk ikke at sige, at Jonathan sandsynligvis ville fortære, hvad der kan ligge på min lillefingernegl… "Bare 1/4 glas" svarede jeg høfligt.. Men så var det, at det netop var den dag, Jonathan havde besluttet sig for at spise.. Sanne måtte pænt varme endnu et 1/4 glas op.. og jeg var målløs.. så meget havde min søn aldrig spist. Spist og spist er måske så meget sagt, for jeg vaskede da sovs ud af øret på ham på vejen hjem i toget – og faren fandt madrester i det næsten ikke eksisterende hår, da vi var kommet hjem 🙂
Straks måtte jeg ned og købe glas.. For den unge herre har HELT og KONSEKVENT nægtet at spise grød fra grødpulver, hvilket ellers ville være så nemt.. Han har også nægtet sutteflasken… men her var endelig et "hul" Knægten ville gerne have babymad på glas.
Jeg købte lammegryde, makeroni, spaghetti og noget kalv med rodfrugter (så MEGET ulækkert og orange ud) Farvoritten var helt klart det med spaghetti i… Og indenfor et par dage ændrede mængde sig. Først kunne han spise eet helt glas -og derefter et helt glas + en banan.. og glad var moren den dag hendes søn spiste et glas makeroni, to hele bananer og en næsten hel pære til frokost !! Derefter sov han en rigtig go lur.. Og moren dansede rundt i ren sejrsrus.
Pludselig spiser Jonathan rugbrødsmadder, aftensmad næsten som os andre (hvis man ellers kan fin dele det – og det ikker for krydderet) og så mad fra glas. HURRA… INGEN AMNING NÅR HAN BLIVER VOKSEN!!