Jonathan er oppe af ALT.. hele tiden. Det er som om han tænker "Hov, der er noget, man kan holde i – Lad os se om jeg kan stå der". At det noget så er en stol – der står UNDER et bord, generer ham tilsyneladende ikke – før han opdager at han er fanget inde under bordet – og ikke kan komme ud igen.
Det værste sted han endnu har rejst sig, er ved toilettet. En eller anden havde glemt at lukke døren. Jeg opdagede det ret hurtigt – men hold op hvor blev jeg forskrækket. Han kom dog i sikkerhed – og fik vasket sine fingre for evt. bakterier fra toiletsædet.
Yndlingsstedet at rejse sig, er om storesøsters seng. Den er også ekstra god, for den indeholder ret ofte en ekstragevinst i form af et stk storesøster, der er frisk på at kilde – eller lave kunstner – så alt det "stå"-ting alligevel har et formål.
Hadningsstedet må alligevel være sengen, for når han har nået at rejse sig op i sengen, så er det ca. 2 minutter senere, end han egenligt gerne ville tages op.
Og så er der lige en sidste ting, der må rundes.. FOr een ting er at rejse sig.. Noget helt andet- og langt mere risikabelt er, når man skal ned igen – for der er LANGT ned.. når man er blevet 76 cm høj. Bleen er KLARt en fordel – men tilsyneladende ikke nok. Først ser han sig over skulderen – hvilket normalt får hele hans lille krop til at stå og vippe, fordi den komme ud af balance. Når han har sikret sig, at der ikke er noget, lader hans sig falde bagover. For det meste går det godt – men nogengange giver faldet ham lige lovligt meget overbalance, så han ender med næsen helt nede i tæppet – og SÅ bliver han alligevel sur.