Jonathan er ved at være mere bevidst om, hvad der sker omkring ham. Der er flere og flere begreber, han skal til at tumle med. Een ting er, at Jonathan er en dejlig ligge spirrevip med krop og hænder og knæ, men der ligger en hel verden for han fødder, han skal til at lære at forstå. Et nyt begreb hjemme hos Sanne var begrebet "En kat". Hjemme hos Sanne findes der een af slagsene… En kat, der skulle lyde navnet "Nemo". Nemo er vant til småfolk – men han er nok mest vant til dem, der ikke kommer rundt, for der var ingen tvivl om, at Nemo syntes at Jonathan var en mærkværdig størrelse sådan som han krøb og kravlede omkring. Jonathan fandt hurtigt ud af, at han ville fange katten… Ja – eller bare røre ved den. Men nu er katten et elegant dyr, der bevæger sig gratiøst, smidigt og hurtigt… og Jonathan er en lille ubehjælpelig klump baby, der kun lige har lært at bevæge sig mere end lige over dørtrinet – så jeg er overbevist om, at katten syntes, at Jonathan var umådelig klodset i sine forsøg på nærkontakt.. Men katten var interessant for Jonathan – ingen tvivl om det. Så var der "ham den anden baby". Ham, den anden – det er Mattias.. De er nu ved at være så gamle, at de rent faktisk opdager hinanden. Men de er stadig ikke store nok til at forstå, at den anden ikke nødvendigvis synes det er herre morsomt at få revet øjnet ud – eller få hivet ørerne bagud. Jonathan har en underlig ide med, at når der er andre babyer til stede, så skal Jonathan gerne have en fod … og evt gerne et helt ben hen over den anden baby … Hvis benet ender i hovedet på den anden baby, er det godt.. Jeg ved ikke helt hvor heldig jeg synes denne tendens er.. Og så er der stadig den tendens, jeg efterhånden mere ser som et spirende forbryderproblem… Ligger der noget legetøj foran den anden baby – så ligger det der kun så længe som det tager Jonathan at rulle hen og tage det – og så rulle væk igen. Når JOnathan har stjålet genstanden – og den pædagogiske korrekte mor skynder sig at finde noget nyt til Mattias, der ikke kan forstå, hvor den lille løve, forsvandt hen, så er løven pludselig uinteressant for Jonathan … Interessen rettes nu igen mod det legetøj, der er i Mattias umidlbare nærhed.. Underlig ide min søn har. Igår var første gang Jonathan kravlede nøgen foran spejlet.. Og det væsen, der er der inde i spejlet… Det er altså en ret sød fætter.. og så interessant !! Det er tydeligt at Jonathan er gået fra ikke at fatte en bjælde af, hvad det var for en væmmelig ting i spejlet – til at han forstår, at det som minimum er en ven.. en nær ven.. en ven, der efteraber, som hovedformål. Og så har den ven også Jonathans mor… Verden ligger for Jonathans fødder…. og han er nu ved at indtage den. Alle begreberne skal på plads