Min barndomsven har fundet den sødeste pige i hele verden.. og hun fandtes altså i Schweitz. Og sammen har de fået den yndigste og dejligligste pige – der er en måned og 5 dage ældre end Jonathan… hvilket naturligvis er ret fedt..

Den sødeste pige på jorden – og hendes ikke mindre bedårende datter var på besøg.. og så er det at forskellene kommer til udtryk.

Børnene er jo ens.. lige med den undtagelse at den ene har hår – og tons af det – så det skal sættes op med små vidunderlige spænder, for ikke at komme i øjnene.. og den anden ikke har så meget hår… Hvis man skal være MEGET nøjeregnende kan man vel næsten påstå, at den anden er pilskaldet med MEGET høje tindinger.

Men børnene var nogenlunde lige udviklet. Jonathan var lige den lille måned efter hende – hvilket jo er meget normalt. Hun kravlede i starten af december – han kravlede i starten af Januar.. Og lydene de pludrede var sjovt nok også de samme.. (Det troede jeg faktisk var lidt sprogbetonet – men der tog jeg fejl)

Der, hvor børnene ikke var eens, var i den måde vi opdrager dem på.. Det, hvert enkelt land fortæller sine borgere om, hvad der er korrekt og hvad der er forkert at gøre ved de helt små verdensborgere.

F.eks. sidder pigen på potten hver morgen – og det har hun gjort nu i 1½ måned… hvilket er helt normalt der.. Jeg sagde ikke noget, men havde da min mening om den sag. Tilgengæld fik jeg dræberblikket, da jeg tilbød pigen noget almindelig komælk. Hun er 9½ måned – og ifølge min kostplan for Jonathan – så skal Jonathan have tilbudt mælk fra han er omkring 6 måneder og frem til 9 måneder. Pigen måtte ikke få mælk før hun var et år! Jordbær – som jeg er meget forsigtig med overfor Jonathan (alle røde ting kan være allergifremkaldende) det måtte pigen heller end gerne få.

Jeg så hende første gang, da hun var knap 2 måneder.. Hun var lige så dejlig og bedårende dengang. Dengang var jeg ved at falde ned af stolen, for på et tidspunkt var pigen vist tørstig – og moren gik ud og hentede et glas vand.. Det blev ikke kogt eller noget.. det var bare halvkoldt vand fra hanen.. Jeg var ved at tabe både næse og mund – for hvis Jonathan skulle have vand, skulle det både koges og tempereres.

Måske fortæller det først og fremmest noget om, at selv om sundhedsplejersker og læger naturligvis har en stor og bred viden om vores små medborgere – så må man gerne tage tingene med et gran salt. Andre steder på jorden er der andre erfaringer.. også erfaret af deres læger og sundhedsplejersker Det vigtigste må være, at man selv tror på det man gør – og at man er MEGET bevidst om, at så små mennesker altså ikke bare skal kastes ud i livet med alt hvad der dertil hører.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *