.. og sikke en lettelse. Vi fik en gave, jeg ikke ville undvære for noget i 2003 – nemlig vores søn – men derudover har det været et år, hvor en dårlig ting/nyhed har fulgt den næste i en grad, så det var grotesk… Men nu er cirklen brugt.. Nu har vi et HELT nyt år at lege med. Jubii…
Vi holdte nytår hos vores gode venner. 4 børn og 5 voksne. Dejligt, for ved at der var flere børn, så kunne de voksne også få lov at være voksne lidt – mens ungerne lege eller i Jonathans tilfælde sov. Min store pige og hende veninde lavede et teaterstykke, de ville fremføre kl. 1:00 om natten. Det smilede vi blot af – og sagde "ok". Men det var tøserne, der grinende højst – for de bar begge både meget vågne – men faktisk også friske – da klokken blev 1:00 og de opførte deres teaterstykke – med STORE applauser som følge.
Fra klokken 15:00 stod vi i køkkenet og hakkede og kokkerede. Hyggeligt,- for så får veninden og jeg RIGTIG sladret. Hele verdensituationen blev lige vendt 3 gange.
"Åh nej – jeg tror altså ikke vi har nok" .. lød det HELE tiden. Mændene rystede på hovedet af os – for alene i grøntsager var der 3 bæreposer og 1 pose frugt til chokoladefondue. I kød var der også i KILO vis – og alligevel er min veninde og jeg i tvivl HER gang. Det bunder nok i, at det er hende og mig, der ELSKER mad – og ville være knuste, hvis der ikke var nok. Vores mænd har det mere sådan "Nå ja,- så er det vel dessert".
Forresten kom venindens svigerinde med.. Rejer, advokado, creme fraise med rødløg og tons af kaviar – MUMS.
Derefter stod den på Fonue i adskillige timer. Ungerne løb omkring og legede efter 5 pølser hver – og Jonathan kunne være på gulvet bag os – så vi kunne holde øje med ham.
Et sidste terningespil – med en masse børnegaver. Jeg havde lavet så mange børnegaver, at jeg var sikker på, at børnene skulle bytte med de voksne, for at få dem alle – men da æggeuret ringede, storgrinede både min datter og hendes veninde. De havde ganske enkelt tiltusket sig 85% af alle gaverne. Så det var os andre der ydmygt måtte bede om voksentingene 🙂 Vi var faktisk lidt imponeret af ungerne, for du har forstået det med, at man gerne må stjæle fra dem også… og de spiller på det.. Og så sidder de to tøser og holder med hinanden.. Meget hyggeligt og sjovt.
Desserten var chokoladefondue – hvilket er en perfekt desseret til alt det fede fonduemad. Der var jordbær, æbler, melon, pære, bananer, appelsin, clemmentiner, pæremelon (hvilket var en underlig frugt!) Al den friske frugt, man kunne drømme om – og så en skål chokolade i mindten til at dyppe i. Skønt..
Vi hoppede ind i det nye år med mønter i hænderne. Jeg havde Jonathan i armene – og holdte en femmer i hans hånd, så vi var sikker på, at ALLE bragte lykke med sig i det nye år.
Fyrværkeriet var også en fornøjelse. Jeg sad med de tre sødeste pigebørn – og en enkel dejlig dreng – og så ud af vinduet – hvor der formede sig de mest fantastisk stjerner og kunstværker på himlen. Datteren og veninden havde fået 5000 knaldperler – ca. 1000 af dem havde de fordelt i carporten – og herefter dansede de "knalddans" – det morede de sig kosteligt over. Heldigvis var der ingen "modige" børn – så ikke noget med nogen, der skulle tænde noget – eller skulle for tæt på noget.
Da datteren blev født, købte kæresten den største raket på marked – for at fejre hans bedste år nogensinde. Jonathan skulle naturligvis også fejres – men eftersom året iøvrigt ikke på nogen måde kan katagoriserede som "god" eller bare "ok", behøvede den helt store taknemmelighed – blev det til et kæmpe batteri på jorden.