Jeg er på en umulig mission. Støvsugeren og jeg kæmper sammen – men forgæves imod Jonathans finmotoriske udvikling af pincetgrebet.. Hvis der ligger EN perle på gulvet i vores 116 kvm store lejlighed – så har Jonathan fundet den indenfor 5 minutter. Det sikreste i forhold til Jonathan ville være en kravlegård – eller en direkte påmontering PÅ mor – men det lærer vidunderbarnet jo ikke at kravle af.
Jonathan nåede at slukke for computeren to gange i går. Første gang, fordi han rent faktisk trykkede på knappen… anden gang fordi han fik fat på en ledning – og trak til. Han er simpelhen over alt.
Vi er oppe på støvsugning 2 gange om dagen – men det er stadig en kamp i modvind – for han er overalt. Det mest uhyggelige jeg har oplevet, var i går.. Jonathan havde fået fat på en flamingochip, man normalt bruger til at fylde i pakker. Een flamingochip.. Det er MØJ ubehageligt at opdage at den lille flamingochip rent faktisk mangler et hjørne. Jeg fik også noget ud af munden på ham – men selv herefter – manglede der stadig en lille bid.. Spørg mig lige om morens samvittighed var sort.
Om aftnen fandt jeg det lille stykke flamingo (det var MEGET lille – på størrelse med en lille krøyerkugle) i Jonathans ble. Nu bilder hele familien sig ind, at det er kommet derned, ved at Jonathan har moslet ovenpå flamingostykket – men det ved vi vist alle sammen godt ikke er sandt.
Nu er ALLE flamingochips kommet i kælderen – så når manden pakker en kasse (hvilket han gør 8 gange om dagen),- så man han et smut forbi kælderen.. Besværligt – Ja – men så er der da det mindre min søn kan få fingrene i !