Normalt – når terminsgruppen mødes – er Jonathan een af de største – hvis ikke DEN største. Fokus til disse møder er naturligvis disse dejlige unger – og hvad de NU magter.. hvilket er meget når man spørger mødrene..
Og så var det lige, jeg mødte Philip, Katrine og Martin – og fandt ud af, at sådan hænger verden vist ikke sammen længere.
Jeg har en stor datter – så jeg BURDE kunne huske, hvor hurtigt det går – men jeg må tilstå… Det var glemt.
Jeg synes jo at Jonathan har utrolig meget personlighed i sin lille krop. At han viser den på måden han griner, måden han kryber og så videre.. Personlighed HA.. må jeg sige..
Personlighed er når Philip går stuen rundt og støvsuger – med en meget alvorlig og koncenteret mine.. Eller når Katrine for 4 gang sætter benenet ovenpå "lav sæbebobler" knappen – og bliver overrasket over de smukke bobler eller Martin med sin fantastiske krøller, der bare IKKE var til at lokke væk fra den varme ovn, der skulle åbnes.. "Ha – Jeg har luret jer.. Jeg skal slet ikke vise mor denne papskive – jeg skal bare væk… Men I får mig IKKE.. jeg bliver LIGE her.. "
Det var rart at sætte ansigter på nogle af de andre dagbogsskribenter – jeg har fulgt. Og rart igen at sige hej til Julie og Anette.
Min egen datter forelskede sig primært i de andre piger til selskabet. Da hun stod over Klara og lavede ansigter – mens Klara grinede, kunne jeg ikke lade være med at se ligheden. Klara ligner faktisk meget min datter fra dengang hun var i den størrelse.. Det var lidt sjovt at se.
Og så var der hende der Sanne.. Hende der Sanne og hendes underskønne og vidundelige og meget trætte prins browneyes. Du skal have en stor tak, for en dejlig og hyggelig dag. (Jeg skulle også sige det samme fra datteren :- – Jonathan er vist bare mest lettet over, at have fået sin søsters opmærksomhed igen 🙂 )
Tak til alle pigerne for en hyggelig eftermiddag.. Vi var godt brugte, da vi tog hjem – og Jonthan vågnede kun 4 gange i nat.