Altså – min datter var fantastisk ved hendes første jul – det har desværre ikke smitte af på hendes bror. Jonathan var ganske enkelt skrup umulig. Ikke bare juleaften – næ nej – og natten før juleaften og natten efter. Min første julegave var et sæt meget store poser – under øjnene. Selve juleaften var Jonathan sådan.. Han vidste ikke helt, hvad han skulle mene om alle de indtryk. Ingen tvivl om, at det var for meget – og når man så er træt, fordi man hele aftnene og natten før ikke har sovet ordentligt igennem – så bliver det endnu hurtigere for meget. Han græd ikke – men han virkede bare så træt, så træt. Vi prøvede at putte ham adskillige gange i løbet af aftnen – men jeg tror simpelhen han var blevet overfodret af indtryk. Alle de mennesker – lyset – gaverne – træet, der var tændt. Han orkede nærmest ikke at sove. Vi spiste tidligt. Datteren surmulede under hele middagen. Sådan en middag er da for hulen da også ganske unødvendig, når nu alle de pakker ligger der og venter !! Vi ventede med ris a la mandel – til efter juletræsdans og gaver – og barnets skyld trods alt. (Og for vores stakkels mavers skyld) Træet var begravet i gaver – og min datter strålede som en lille sol. Hun uddelte gaverne – og hun gav først alle os andre – for så var der flere til hende til sidst.. Hun er lidt snu… Hun fik en masse tøj og praktiske ting – alt sammen noget, der mindede mig om, at min lille pige, er ved at blive en stor pige.. og interesserne ændres fra dukker til rideudstyr. Jonathan fik en fantastisk bold af sin onkel og gudfar. Den siger teletubbielyde, når man rører den. Den har samme funktion som Jonathans hun/kat – nemlig at den er spændende fordi den siger noget – men når man rører ved den triller den – og så må man jo efter. Jonathan skulle edder manme ikke efter den hæslige tingest. De første 5 minutter var den meget sjov – men lige pludselig skete der et eller andet – der forskrækkede JOnathan. Ingen ved rigtigt hvad der skete – men ingen tvivl om, at det skete – og Jonathan blev forskrækket.. Derefter var den stakkels lille mand MEGET sur på den dumme bold. Svigermor vandt mandelgaven – og som hun sagde de sidste 5 år hun har vundet så "har jeg da vist ALDRIG vundet mandelgaven før" … Nej nej svigermor – så siger vi det. Det hele endte med endnu et gaveorgie i form af vores terningespil. Datteren er blevet så stor, at hun kan være med uden at blive sur. For 2 år siden udvandrede hun første gang, der var een der stjal hendes gave (efter hun selv havde stjålet 8) I år kunne hun forstå det helt – det var sjovt. Tanten sad og lavede alliancer – så et ganske almindeligt lille terningespil endte med at blive en værre omgang Robinson. Efter sådan en dag er det rart at sove … Men det gjorde Jonathan og jeg så ikke.. Hvor skulle vi dog også det.. Det er jo meget hyggeligere at være overtræt og smadret. Alt i alt en skøn aften – og nat.