Da jeg sad hos Sanne og spiste hendes cookies – og nød synes af Mattias og Jonathan i fuld vigør, sad jeg hele tiden og tænkte: DET kunne jeg skrive om – det er et godt emne. Men hvad gang, jeg havde fået en ide til et emne, fik vi grinet os fra det igen.
Hele verdenssituationen blev vendt – flere gange. Og det er det, der er problemet med sådan en kom sammen. Når voksenkontakten i det daglige ikke er så bred, som den plejer at være og man brænder inde med så mange gode historier og minder, så går det helt galt når man sidder overfor en voksen – som så ovenikøbet er interessant og spændende at høre om,- og som interesserer sig for det sammen som een selv: Børnene. Ja – så må dagen flyve – emnerne baske op i hovedet – og indtrykkene spænde ben for hinanden.
Kærsten grinende om aftnen – først og fremmest fordi han synes jeg er lidt småtosset – men også fordi han er glad for, at han kan mærke, at jeg har fået noget ud af dagen – andet en fornøjelsen ved at være sammen med min søn.
Dagen var lang. Jeg fik fortalt så meget om mit liv – mine erfaringer. Det er langt tid siden, jeg har mødt nogen, jeg også kunne fortælle om min baggrund. Menneskerne i min hverdag kender jo min fortid – og de mennesker, jeg lige har mødt, fortæller jeg normalt ikke noget om det.
Sanne har det der fortællergen, vi også er begavet med i vores familie. Det er det gen, der gør at når hun åbner munden for at fortælle, så lytter man af åbenlys interesse ligesom i gamle dage, hvor man sad omkring ilden og fik fortalt drabelige historier af hende, der "kunne". Indimellem kan man næsten mærke overdrivelserne, mens man nærmest græder af grin – men måden historien fortælles på gør, at man er helt ligeglad med om det hele nu er HELT korrekt. For overdrivelsen og måden at fortælle en historie på, har et langt mere helligt formål: At fortælle underholdende. At fortælle morsomt. At fortælle levende – at skabe et univers i samhørighed med lytteren.. Og hvor det lykkes hende gang på gang.
Det er en gave at kunne underholde og fortælle sådan !!
(Bare så det ikke kan misforståes: Sanne overdriver ikke ved almindelige samtaler. Det er kun, når hun skal fortælle en god historie, hun ønsker man skal grine lidt af.. – der er altså ikke et gran af negativt i det – tværdimod i mine øjne!!)
Sanne: Gør noget mere ved det. Det tog mig mange år, at finde ud af, at det rent faktisk ER en gave – at det ikke er hver en mand, der kan.
Når man har haft sådan nogle timer, er man som på duracellbatterier.. Personligt kan jeg leve på det i dagevis.