Efterhånden som månederne går, kommer der mere og mere personlighed på drengen – og nogen gange er den personlighed i den grad personlig 🙂 F.eks. har Jonathan en skøn vane: Når han rigtig hygger sig – og ligger på maven, logre han med højre ben. Fuldstændig som en lille hund, kan man på afstand hører at her hygger Jonahtan for hans lille fod rammer taktfast gulvet.
En anden af hans små sjove vaner, er når han snakker. Han ligger gerne på ryggen – og snakker med lampen i loftet. Læberne får ikke får lidt. De vibrerer når han siger "briiiiiiiiiiiiiiii…. briiiiiiii" – afløst af et lille hvin. Men lydene er nok som alle andre babyer – der hvor Jonathan er anderledes, er ved at han ligger med armene lige i vejret – og benene løftet over jorden – og både arme og ben sitre som besat – mens lyden med stor tilfredshed kommer over hans læber.
Jonathans spisevaner er også af de bedre. Han er så ivrig, at han stikker sig selv i øjet en tre-fire gange, før agurken kommer i munden.. Hvis der ligger en lille "krumme" på bordet (på størrelse med en 5'er) så bruger han begge hænder – lægger dem oven på hinanden – og bruge fingrene på begge hænder til at samle maden op med.. Herefter samler han med stor jubel stykket op og fører hænderne op til munden – hvor han med stor kraft prøver at tvinge håndryggene ind i munden. Den mad, hans hænder så fantastisk har samlet op, er på den anden side af håndryggen – så der går lidt tid endnu, før Jonathan helt selv kan spise.
Jeg elsker Jonathans sære vaner 🙂