Min datter fik besøg igår. En jævnaldrende dreng og en jævnaldrende pige slog vejen forbi – og overnattede her.

Deres indtryk af mig må have været underligt. For jeg var syg. Først og fremmest tog det mig 3 timer af rykke ud af sengen – godt svedig og snottet. Dernæst var det eneste, jeg kunne sætte mig op til, at lave lego for lillemanden … Ham, der er hos sin far denne weekend.

Drengen på 13 listede sig herind med påskud om, at ville se “Mikkel og guldkortet” – men der gik da ikke mere end 10 minutter før han overgav sig. “Må jeg ikke være med?” spurgte han. Og så sad han og jeg ellers og samlede politistation til den store guldmedalje.

Lego er altså godt for alle aldre – selvom når hovedpersonen ikke er hjemme.

/ Me myself and I

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *