"De morgner kan I ikke holde jer, når I får børn" sagde de – alias vores venner og familie – dengang – for snart 9 år siden, da jeg proklamerede, at jeg var gravid. Og det de hentydede til, var vores morgenritual i weekenden. Et ritual, der er helligt – og ikke må brydes. Et ritual, der giver luft og overskud til hele resten af ugen.. Et ritual, der burde være totalt umuligt med to børn.
Vores weekendmorgner handler om rundstykker og aviser, kaffe og ro. Vi taler lidt sammen under de første 3 bidder af maden, og derefter fordyber vi os i hver vores del af avisen – eller hvad vi nu sidder med. At få lov at gå hele avisen igennem – og virkelig nærlæse ting.. eller bare gemme sig bag avisen og få sig de sidste minutters luksusweekendlur..
Det er ikke så svært med vores nu meget store pige. Hun er opdraget med, at mor og far er røvkedelige 2 timer hver lørdag og 2 timer hver søndag morgen. Hun er selv en lille "pussenus" – der godt kan lide sit eget selskab – og ro, så det er egentligt noget, der er faldet hende meget naturligt. Hun spiser morgenmad med os – hun får sin bolle med pålægschokolade .. to stykker,- og de skal ligge på "kryds" – og en kop the – og derefter går hun ind på værelset og leger. Det er ikke noget, vi nogensinde har bedt hende om, men det er som om hun også selv har sit morgenritual i weekenden – og for hende er roen også vigtig..
Se .. det er noget andet med vores lille troldemand.. eller rettere.. det TROEDE vi, det ville være. Men i starten passede det med, at han sov, når vi læste aviser.. Og nu.. nu passer det med, at han gerne vil ligge lidt alene på gulvet og lege.. Indimellem går kæresten eller jeg forbi og snakker med ham – eller lægger os ned til ham 5 minutter… Datteren stjæler ham en halv time for at hygge med ham på værelset .. eller også lægger Jonathan an til formiddagsluren. Men summa sumarum, så foregår vores morgner, som de altid har gjort. Vores børn har ganske enkelt vænnet sig til, at sådan starter dagene i weekenden.. og ingen af ungerne ser ud til at lide under det – tværdimod tror jeg egentligt at begge unger hygger sig ved at starte dagen stille.
På den ene side føler jeg mig enormt priviligeret. At vi som familie formår at give "de voksne" denne pause.. men på den anden side beviser det min påstand om, at hvis der er noget man virkelig gerne vil.. hvis der er vaner, man ikke ønsker at komme af med – så kan det sagtens lade sig gøre at "opdrage" børnene til det. Der er ingen der siger, at man skal undvære noget at det, der står eens hjerte nærmest, alene fordi man har fået børn. Man kan godt gå på cafe – eller jogge en tur hver dag, rejse .. eller holde morgen.
Dog mener jeg bestemt ikke, at man skal hige sig fast til alt, hvad man var før man fik børn. Naturligvis skal man omlægge sit liv, så det også passer til børnene.. men en enkel vane hist og her – det er der plads til, hvis bare man huske at holde fast.
Det er bare et spørgsmål om at finde det vigtigste – og så holde fast på det..
Vi nyder vores morgener .. og lur mig om ikke vores unger gør det samme..