Åh, hvor var vi triste herhjemme onsdags. Åhh… for vi vidste det jo godt – men stakkels lille Jonathan skulle lige bøde for vores manglende omtanke.. Åh, hvor mit hjerte blødte.
Hvad kan jeg sige.. Jonathan var – som han er blevet de sidste 5 måneder – lagt til at sove i vores dobbeltseng. Han vender sig – hvilket vi jo godt ved, men han ligger HELT inde på midten – og så har vi sat vuggen op imod sengen, så det størstedelen af sengens kant var afskærmet.
Og så var det jeg hørte den mest hæslige lyd af alle lyde: "Bump" efterfulgt (gudskelov – kan man så sige – for så er der da lyd i ham) at høj gråd.
Det tager ikke en mor 0,01 sekundt at vide, hvad deet bump betyder. Og det tog heller ikke 0,01 sekundt for mig at få den sorteste, sorteste samvittighed. Mit hjerte græd. Bumpet var dårligt lydt færdigt, før jeg stod ved min faldne søn – og ever så forsigtigt fik ham op. Først fik han en trøster, mens både mor og far nussede ham på ryg og nakke og hoved for at se, om der var ømme steder… buler – hvad ved jeg.
Jonathan blev dog nu ret hurtigt i godt humør igen – og da han var blevet glad, gav både kæresten og jeg ham en omgang på puslebordet – igen for at se, om der var sket noget.. Men det var her gudskelov ikke.. Man kan glæde sig lidt over, at det trods alt "kun" var et fald på 20 cm – men det er første gang nogen sinde, vores lille mand rigtig har slået sig.. og så er det fordi mor og far ikke lige havde tænkt os godt nok om. Kæresten blev ved med at sige: "Det er jo altså ikke sidste gang, han slår sig" – og jeg havde hele tiden lyst til at sige "Nej, men det er ved gud sidste gang, at JEG er ansvarlig for det." Men det ved jeg jo også godt nok ikke passer.. Uheld kan ikke helt undgås.
Alt imens far og mor analyserede og konkluderede.. Fremkom med nye ideer og med regler for, hvor man må sove hvornår og hvordan.. ja, så hyggede Jonathan sig med nogle skeer fra køkkenet. Jeg tror egentligt, hvis vi spurgte ham om hans version af sagen, så tror jeg egentligt godt vi kan pakke sammen.. Jeg tror det ville lyde noget a la..
"Altså når jeg ruller normalt, sker der der, at jeg vender om.. Det kender jeg..Men her rullede jeg- og jeg vendte også om – men det var ligesom i luften – og pludselige lå jeg på gulvet – hold op et chok jeg fik, for sådan er det jo ikke normalt."
Jonathan sover nu i sin vugge, med mindre han sover i midten – mellem kæresten og mig. Min stakkels stakkels Jonathan