Falck har lavet en lille genistreg.To gange om året bliver børn, der er medlem af Falck klubben, inviteret til møde på stationen. Her er der så tema dag. Børnene kan se brandbilerne, ambulancerne og tale med rigtige brandfolk. Arrangementet giver så mulighed for at ungerne lærer lidt førstehjælp og lidt om et på forhånd valgt emne.
I år var det fyrværkeri og brandsikkerhed. Ikke lige et emne, min datter var helt vild med, men ikke desto mindre fik hun et halv ton guldkorn med på vejen alligevel. F.eks. kan hun nu lægge en voksen person i aflåst sideleje – ligesom hun kan slukke en brand med et tæppe. Hun ved også, hvad man skal sige, hvis man en dag skal ringe 112. Så alt i alt var det en herlig dag – hvor datteren blev klogere.. og fik stillet sin nysgerrighed.
Men det bedste for mig var nu alligevel det faktum, at jeg mødte den Falckredder, der kørte hele vores lille familie på hospitalet, da jeg skulle føde.
Mit vand gik – og hovedet på barnet stod ikke fast – og der hvor jeg gik til jordemor, havde jeg fået besked på at lægge mig. Jeg ringede til jordemoren på hospitalet og spurgte hvad jeg skulle gøre -og hun bad mig ringe 112 og få en ambulance til at køre mig.
Som sagt så gjort. Først sagde jeg – naive som jeg er, at de ikke behøvede at skynde sig, for vi var ikke helt færdige. Så fortalte den venlige stemme i den anden ende, at så måtte jeg lige ringe igen lidt senere. Det gjorde jeg så. Herefter kom to Falckfolk indenfor ufattelig kort tid. Jeg fik lov at gå ned af trapperne – og så blev jeg ellers trillet ind i ambulancen. Datteren kom med fordi min bror, der skulle passe hende, altså ikke lige havde forventet, at det kunne ske 4 uger før tid – så han tog ikke sin telefon der kl. 5 om morgenen.
Men her kommer det gode så. Denne skide søde unge og ufattelig professionelle fyr lurerede hurtigt, at jeg nok ikke lige havde brug for hjælp. Det eneste, der var med mig, var jo, at vandet var gået .. så jeg skulle bare ligge.. men min datter.. hun kunne jo godt blive urolig over ambulancetjuhejet.. tænkte han.. og derfor brugte han – og jeg – hele turen til Glostrup på at snakke med hende om, hvad der skete og hvordan det hele var. Min datter nød turen i fulde drag. Hun blev orienteret om alt, hvad der er at fortælle om en ambulance – og der er slet ingen tvivl om at det var alle tiders måde at starte “projekt-lillebror” på.. Hun ELSKEDE den tur.. Da turen var slut – og jeg var kommet ud – fik min datter en lille falckdukke af manden. Den fulgte hende resten af dagen.
Jeg talte så med denne dejlige falckredder igen idag og han fortalte, at det er en del af han professionelle virke at få børn til at være trygge. Jeg forklarede ham, at det var lykkes til fulde i vores tilfælde og at min datter ihvertfald bestemt ikke er bange for ambulancer – tværdimod.. hun ved at når ambulancen kommer, så er der god hjælp til dem, der har brug for det. Det var han naturligvis glad for at vide.. og jeg havde det rigtig godt ved at kunne fremvise eet stk vidunderlig Jonathan 5½ måned.. og fortælle, at det var ham, der var skyld i al balladen.. Falckmanden så ud til at være tilfreds med “endresultatet”