Små børnehaver

Min søns børnehave står til lukning. Ikke at det er sikkert… endnu.

Jeg har været møllen igennem een gang før med min datter. Dengang var det hårdt, så det batter.

Min fejl – som forældre – er at jeg vælger små institutioner til mine børn. Jeg vælger børnehave efter, hvor mange børn der er, og hvor godt et ry stedet har. Derfor skal jeg tilsyneladende også forvente, at stederne lukker.

For når kommunen skal af med 40 pladser – 50 pladser – jamen så ser man sig lige omkring – og konkludere “vups, der er da lige 50 pladser der” og så lukker man.

Det er underligt, for netop de børnehaver, begge mine børn har gået i, har været kommunens mest søgte. Det er børnehaver, man ikke skal forvente at få plads i “til tiden”. Man skal som forældre forvente, at man må gå hjemme med børnene i en periode, for at sikre sig en plads til barnet. Og det har næsten alle forældre i vuggestuen/børnehaven prøvet .. at vente ekstra lang tid for netop at sikre en plads i DEN børnehave. For de kunne have fået pladser før i andre institutioner, men valgte dem fra.

Det er den mest søgte børnehave, fordi det er et lille sted, hvor personalet er godt sammenrystet. Hvor alle personaler kender alle børn. Og hvor man kan spørge en hvilken som helst voksen om, hvad lige nøjagtigt mit barn har lavet idag – og så kan hun/han svare.

Sidste gang lukkede man institutionen uden at sige noget. Man lukkede den bare. Da forældrede endelig fik beskeden, var beslutningen truffet – og dermed var al modstand fra starten tabt. Ikke desto mindre gjorde vi modstand. Ikke desto mindre prøvede vi ihærdigt at få politikerne til at forstå, hvad det var de gjorde, ved at lukke byens bedste børnehaven.

Denne gang er de mere snu. Denne gang siger de “det er lokalerne, vi tager – børnehaven kommer til at fortsætte som altid – bare i andre rammer”. Sagt på en anden måde. Man tager de 50 pladser – vuggestue og børnehavestuer – og placerer på en anden institution – hvor der i forvejen er 100 – 200 børn.

“Jamen – børnene kommer jo ikke til at have noget med hinanden at gøre” forklarer de så. Jeg ved så ikke, om de har tænkt sig at opdele legepladsen og lave seperat ind og udgang for netop den nye børnehaves børn.. for hvordan man kan være sammen med 200 andre børn dagligt, uden at skulle forholde sig til mængden af børn, forstår jeg ganske enkelt ikke.

“Der er ikke økonomi i små børnehaver”. Hvordan kan der ikke være økonomi i, at børn trives? Hvordan kan der ikke være økonomi i, at børnene aldrig er syge. Hvordan kan der ikke være økonomi i, at personalet er en enhed, som fungerer sammen – uden vikarer – og uden personaleudskiftninger i et væk? For det er jo det, de små børnehaver tilbyder. (nogen af dem!) Sikre små oaser til børn.

Min datters børnehave var 34 børn. Det var en “lille børnehave” dengang for nu 8 år siden. Nu er det min søns børnehave/vuggestue, der er “lille”.. Men den har 56 pladser. Jeg tør dårligt at tænke på, hvad en “lille” børnehave er om 8 år. 80 børn?

Børnepasning er netop det for forvaltning og kommune. Et sted børn opbevares. Mine børn skal ikke opbevares.. Tak ellers.