Der er noget, jeg ikke forstår.
Min baby bliver aldrig billigere, end han er nu. Det skulle da lige være, da han var i min mave.. (Der var han lidt billigere i bleer) men han bliver ikke billigere i fremtiden. Al tøjet er købt og betalt af ivrige barsels/dåbsgæster. Al inventar er købt af overivrige forældre, der gik amok i en babysambutik for lang tid tilbage. Maden er forholdvis gratis.. – naturligvis med undtagelse af den grød, han spiser hver aften – den koster 20 kr pr. uge. Og så er der lige de der bleer. Jonathan lever vel to uger på en pakke bleer til de der 150 kr.
Rundt regnet har min søn kostet mig 360 kr om måneden på nuværende tidspunkt.
Min datter er lige om lidt 8 år. Alene for at gå i skole, skal hun have gymnatiktøj – både til inde og ude (med derfor følgende inde og udesko – der KUN skal bruges til gymnastik). Hver sæt gymnastiktøj koster omkring 300-500 kr. Ny cykel, løbehjul, sutsko til skolen, sutsko til miniklubben, skoletaske – penalhus – og den nærmest uendelige opfyldning af dette. (Hvor bliver alle de blyaner af, der bliver væk? Der må da ligge et bjerg et eller andet sted!) Dertil kommer, at tøjet nu også skal være lidt mere korrekt, end da hun “bare var 5”
Min datter går til ridning og svømning og i bioklub – hvilket vist er meget gennemsnitligt for en 8 årig. Desuden går hun i miniklub. Miniklubben, skolen, rideklubben og svømmeklubben har sammen alle en fast plan om at finde flere ting, man kan bruge penge på. Så skal der betales for gulerødder – og så skal de på hyttetur… så skal hun havde ridehjelm – en bogstøtte vil være en god ide i skolen – og så er der noget med en kagekasse og skal hun ikke også med på koloni. Misforstå mig ikke – hvert initiativ bliver modtaget med kyshånd. Min datter elsker det – og jeg betaler med største fornøjelse.
Men hvordan kan det være, at min søn er 3225 kr værd hver 3. måned – og min datter kun er 2300.. Der er da nogle politikere, der ikke har børn !
(Jeg klager ikke – børnepengene falder dejligt – og er i vores familie det dem, der farver livet lidt mere lyserødt indimellem – vi vælger bevidst at “glemme” dem – så bliver vi så glade, når de dukker op)