Åhh.. julestress.. Det kommer som en overraskelse for mig hvert eneste år. Alle de mennesker, der skal have gaver. Alle de ting, der skal ordnes.
Hvor er jeg dog lykkelig for internettet – og ikke mindst for mit dankort og mine økonomiske evner til at få sparet op.
Det tog mig nøjagtigt 60 minutter fra jeg startede, til jeg sluttede. Og vupti var dankortet tomt – og alle mine pakker er på vej. Nu glæder jeg mig bare til at se dem, efterhånden som de kommer. Helt hvor jeg skal gøre af dem alle sammen, har jeg endnu ikke planlagt.
Kæresten har allerede været igang. Først sad han og så på mine dankortstransaktioner, da vi tilfældigvis var i min netbank. “Hvad er det?” spurgte han, hver gang beløbet så ud til at matche en passende gave til ham. Men hver gang kunne jeg nøgtent og forklarende beskrive, hvad der lå bag.. Ikke mindst smågrinene over at min kæreste på 38 år opfører sig som en lille dreng på 5 i ren forventningens glæde.
Men der er så mange pakker fra så mange virksomheden – så selv når pakkerne kommer, vil han få svært ved at regne ud, hvilken een, der er til ham.
Lige nu skal jeg så bare have luret, hvilke pakker, der skal gemmes længst væk: Jonathans eller kærestens. Lige nu tror jeg faktisk gaven mest i fare for at blive ledt efter, er kærestens.