I svømmehallen med en 5 årig og en 13 årig.

Dengang jeg blev gravid med min søn, var jeg lidt ked af, at min datter på 7½ år ikke fik lov at være “rigtig” søster. At alderforskellen var så stor, at udbyttet var minimalt. Min søn havde dårligt lært at lege, før min datter pakkede sine legesager sammen og konkluderede, at hun nu ikke “legede med sine venner” – men var “sammen med dem”.

Men jeg tog fejl. Min datter har haft go gavn af min søn. Og min søn elsker sin søster. Mens andre forældre ikke kunne efterlade deres 2 årige alene i et rum med den lille ny, fordi den 2 årige kunne finde på at se, hvor mange legoklodser, der kan være i en babymund, har jeg omvendt haft en lille barnepige, der sagtens kunne se efter sin 6 måneder gamle lillebror, uden jeg behovede at være bange for vildfarende legoklodser – eller andre farer. For storesøster var gammel nok til at vide, hvad der er farligt og hvad der ikke er.

Dog er der indimellem, jeg godt kunne bruge lidt alderssvarenhed.. For eksempel idag i svømmehallen. Jonathan og jeg legede i den ene ende – og min datter havde indtaget den dybe ende. Hun elsker at dykke de fire meter ned – og så er hun ved at lære at springe hovedspring.

Og se – min søn svømmer fint.. Men han er kun 5 år – og dermed kan han ikke efterlades i et børnebassin, hvor han ikke kan bunde, alene. Omvendt er det en ensom affære at se på min smukke 13 årige pige, der igen og igen – helt alene, springer i vandet – og dykker ned.

Uanset hvor meget jeg forsøgte, evnede jeg ikke at dele vandene.. Min søn VILLE have min opmærksomhed – og min datter følte sig så ikke set, at det gjorde ondt i mit hjerte. For hun havde brug for et par gode råd om, at få hovedet lidt længere ind bag armene – og hun havde brug for, at der var en der sagde “Det der, kan du SAGTENS” for at hun skulle komme skridtet videre.

Jonathan endte med at sidde – omsvøbt et håndklæde – og se på, mens min datter og jeg øvede os i hovedspring fra stadig større højder. Og vi endte alle med at føle, at det havde været en god dag i svømmehallen.

Men inderst inde kunne jeg godt mærke, at lige der – der var een af de gange, hvor jeg ville have ønsket, at mine børn havde været tættere på hinanden rent aldersmæssigt – for så ville begge børn have fået mere ud af det.