I vores gård har vi en dejlig dame – der ELSKER børn. Hun "halvadopterer" alle børn, der kommer i kvarteret – hvilket er til alles fordel, for legepladsen er ALTID under opsyn.. af hende. Særligt er hun dog helt vild med spædbørn – og derfor har hun da også nærmest forfulgt mig indimellem for at få et glimt at prins Jonathan.
I går mødte hun mig ved toget. Jeg havde ikke travlt, så vi stillede os op for at snakke. Jonathan havde dynen i ryggen, så han "lå siddende" i barnevognen. Og straks skulle hun naturligvis hilse på Jonathan…
"Hej lille mand" – hvorefter Jonathan flækkede på tværs – tog hænderne op til hovedet og grinende STORT.. "Sikke en glad lille dreng" – hvorefter der kom lyd på.. Han kluklo af fornøjelse over denne dejlige dame, der stak hovedet ned i hans barnevogn. Øjnene lukkede sig – og lyden af latter fra en 3½ måned gammel dreng fyldte barnevognen og rummet. Og desto mere han lo – desto mere smeltede hun. Og desto mere hun smeltede – jo mere lo han.
Vores stakkels dejlige dame fra gården nærmere flød væk – end gik.. For Jonathan smeltede hende fuldstændigt.
Sådan et babygrin har altså en kraftig smittende effekt.