Jonathan havde ikke sovet ordentligt hele natten – og jeg kendte sådan set godt årsagen.. Mine bryster var efterhånden ikke andet end nogle lange, tyrkiske pandekager… tynde, flade og ufattelig tomme. Den stakkels dreng kunne ikke blive mæt.. for der var ikke noget at blive mæt af. Det er ikke mælken, der er forsvundet,- men Jonathans appetit, der er blevet størrer.
Han vågnede noget med 10-15 gange i løbet af en nat – og det første, der kom ud af min mund, da jeg vågnede for 16 gang – og lyset stod ind af vinduet var ordet: "Majsvælling!" Som sagt så gjort.. kæresten købte majsvælling med hjem til den stakkels og stadig meget tomme Jonathan – og dennes stakkels og endnu mere tomme mor.
Allerede da jeg stod og lavede den, vidste jeg godt, at det var absondst. Men jeg holdte hovedet højt… selvføgelig ville han slubre det i sig, når han bare først lige fik smagt på det.. naturligvis.
Jeg lavede 165 ml. Det var nok omkring 164½ ml for meget.
Først med sutteflasken. Det var tydeligt, at Jonathan slet, slet ikke magter suttemekanikken, der skal til, for at slubre i sig fra sutteflasken. Han elsker sit bryst så meget, at det har der aldrig været grund til at lære. Det mad, han endelig fik i halsen, røg galt – og gjorde ham ikke just i bedre humør.
Derefter hældte jeg det ud på en lille boulliontallerken, hvorfra jeg så kunne give ham teskefulde. Men hver gang jeg fik lirket en teske indenbords smilede drengen, og majsvællingen væltede ud over hans læber og ned på den efterhånden godt våde stofble.
Jeg synes faktisk, at det virkede som om, der var ca. 2 teskefulde (ca. 1/4 fyldt) hvor drengen rent faktisk fik noget ned – og det så også ud som om han faktisk kunne lide hvad han fik.. men kun 2 små bitte skefulde .. så skreg han i vildens sky, så man skulle tro, jeg havde skåret hans elskede bryst helt fra ham og nægtede ham føde helt.
Kæresten gik rundt og trøstede ham – men han var ikke til at trøste .. kun een ting kunne trøste ham.. hans elskede babs.. Efter 10 minutters totaltømning, faldt stakkels Jonathan i søvn.. og moren har besluttet at bede til, at produktionen endnu engang sættes i vejret (hvilket er sket før) – og så tager vi det med maden i små mundfulde på andre tidspunker.
Første forsøg med mad: Missionen er mislykket 🙂