Jonathans 16 vågne omgange om natten var slet ikke sult.. De 16 gange blev natten efter til 32 gange – og en ufattelig klatøjet mor, der mente, hun slet ikke havde sovet.
Da han vågnede på 2. dagen var der slet ingen tvivl. Knægten var forkølet… STORforkølet. Hans næse var tilstoppet (hvilket var årsagen til, at han vågnede) og hans øjne var røde med gult puds – og så drev de at tårer. Han havde dog ikke feber.
Stakkels lille Jonathan kunne slet ikke finde ud af, hvor han skulle være – eller hvordan han skulle have det. Han brokkede sig ikke meget, men når han brokkede sig, var det i høje og meget anmodende toner. NU vil jeg have hjælp-agtigt.
Hans tilstoppede næse forhindrede ham i at sove ordentligt så på hele dagen igår sov han 2*25 minutter – hvor han normalt tager en formiddagsskraber på 3-4 timer … 2 lurer på en time og derefter nogle små lurer på 30 minutter. Min stakkels lille rødspættet dreng var helt knust til sidst. Det eneste han kunne var at arbejde for at trække vejret gennem den dumme næse, der hele tiden blokerede.
Vi SATTE han til at sove. Det var den eneste måde, han kunne falde i sov på.. Lagde vi ham ned, satte snotten sig lynhurtigt, og klistrede hans næse til, hvorefter han vågnede. Da han havde siddet op og sovet i en time, vågnede han igen.. 3. gang vi lagde ham, var der bingo.
Og så er det, at der sker noget, der er over min forstand. KL. 1 i nat vandrede kæreste gulvet tyndt med en lille dreng, der bare var HELT ødelagt af forkølelse.. Kl. 7:00 her i morges bliver vi vækket af liflig kvidren fra en lille frisk dreng – uden snot i næsen,- og hvis kønne øjen er åbne og rimelig friske at se på.
Hvorfor kan vi andre ikke også lige komme os oven på sygdom på 6 timer?