Det var en guløjet dreng, der smilende tog imod sin sundhedsplejeske – og en voldsomt spjættende datter 🙂
Vores datter havde glædet sig SÅ længe til at opleve sundhedsplejesken. Det var – for hende – en vigtig ting omkring det at have fået et barn. Og vores sundhedsplejeske ER en ener. Hun tog imod vores datter med åbne arme – og forklarede grundigt og godt, hvordan alt hang sammen. Hun fik også sagt – adskillige gange, at Jonathan var glad for hende, fordi han kiggede efter hende mv.
Sundhedsplejeskebesøget indleder også en ny epoke – for nu er det med maden ved at være et emne.. Jonathan skal til at lære at spise … lige så stille.. selvom jeg tror nok vi venter et par dage, før vi rigtigt forsøger igen.