Jeg elsker ord.. Jeg elsker smagen af ordets mening. Fornemmelserne for omfanget af ord, betydningen af ord.. Betydningen af ord sat sammen til sætninger .. til sprog.
Men min søn har lært mig en lektion. For meget af det, jeg troede lå i det enkelte ord eller sætninger, ligger i virkeligheden i tonelejet – i øjnenes udstråling og i kroppens iver for at fortælle.
Min søn og jeg har lange samtaler. Hver gang imponeres jeg over, hvor meget han har at fortælle – for jeg får lange historier. Nogen er bekymrende – så sidder hans knap udvoksede øjnbryn helt oppe i nakken på ham – og han får små rynker i panden.
For det meste er det sjove historier, jeg får.. så smiler han – og sender mig de varmeste og gladeste øjne efterfulgt af en lille tunge, der kommer ud mellem et par storsmilende læber.
Nogen gange kalder han.. og lydene af hans stemme triller rundt i vores stuer.. og selv det endnu kun er lyde – og ikke ord – forstår jeg hver og een.
