Jonathan var sød i går aftes. Han faldt i søvn allerede kl. 18:00 – måske fordi han havde haft dejligt damebesøg (Og mange tak for behageligt selskab af mor som datter 
) Og fordi han faldt i søvn, var der god plads til at min datter og jeg kunne hygge. Så vi forskansede os med matematiklektier – te med mælk og sukker, 1000 puder og bogen "Den hvide sten" – og så var der ellers dømt råhygge.
Det er lang tid siden, der har været så god "plads" til hende – for i aften var der flere timer, hvor mor KUN var hendes.. babyalarmen forblev tavs.
Hun er så smuk, min datter. Hendes smilende sind og hendes gavmildhed – hendes kloge lille hovede og hendes trætte store øjne, der bare gerne vil have 2 sider mere i bogen. Nu sover hun – og jeg er let om hjertet – og klar til "kamp" hvis Jonathan skulle finde på at tage en hel nat i vågen tilstand .. Jeg er nemlig blevet tanket op med overskud og kærlighed fra Jonathans storesøster.