Når kæresten og jeg falder sammen i sofaen om aftnen og taler om dagen der er gået er der een ting, der er ufattelig nemt: At kritiserer andre. Ofte er det berettiget.. måske som efterrationalisering af en episode – som en del af dagens historie. Noget af det, der er nemmest at kritiserer, er andre menneskers opdragelsesmetoder.. og her taler jeg særligt når børnene bliver så gamle, at opdragelsen har en effekt på dem. Børn, der kommer i eens hjem, vil jo aldrig have nøjagtig de samme opdragelsesprincipper, som vores datter har .. og som udgangspunkt er vores barn jo verdens navle 🙂
(Jonathan anser jeg for at være for lille til, at jeg kan påstå at have opdraget på ham endnu)
Nogen børn smasker, nogen børn tigger om slik,- nogen børn, kan ikke forstå, at de ikke kan få lov at slukke tørsten i cola. (Vi har faktisk adskillige, der med stor mistro spørger "HAR I virkelig ikke noget cola?")
Ligesom alle andre børn har min datter sine mangler – sine punkter, der kan skærer de andre i øjnene og ørene.. Jeg kan bare ikke se dem – og slet ikke lige så tydeligt, som jeg kan se andre børns manglende/dårlige opdragelse. Jeg ved, at forældre også sidder om aftnen, når de har haft min datter på besøg, og bliver enige om, at min datter mangler hint og andet i opdragelsen.. og de har sikkert ret.
Men så er det, vi kom til at tale om, hvad al den kritik af andre menneskers børn (og dermed andre menneskers opdragelsesmetoder) egentligt gør godt for !! Reelt er det jo bare en måde at stive os selv af på – fremhæve at vores datter kan det, de andre ikke kan eller gør. Det er vel ikke synderligt konstruktivt.
Så derfor er beslutningen nu taget. Det kan være nødvendigt at efterrationaliserer en dags begivenheder – og der kan være dårlige ting med.. men i den næste uge, vil kæresten og jeg gøre os ekstra umage med at finde posetive punkter hos andre menneskers børn og hos andre mennesker generelt, som vi kan lærer af.. som vi kan give vores børn.
Først og fremmest tror jeg – håber jeg – at vi kan vende vores måde at tænke på – for uanset hvor forargeligt, man finder et eller andet hos andre mennesker, så er der normalt en årsag – og vedkommende har ALTID værdier, der er værd at se på,- værd at forstå og lærer af. Og jeg vil hellere udvide min horisont ved at lære af andre smukke mennesker, end jeg vil lukke min verden ved at kalde alle andre "dumme"