Jonathan har lært at ligge for sig selv. Og jeg har fundet ud af, at han vist har behov for det – også i længere perioder af gangen. Stimulation er godt,- men det kan også blive for meget.
Det, at Jonathan nu ligger for sig selv, gør livet mange gange nemmere. En typisk "tur" er, at Jonathan vågner, bliver ammet,- bliver puslet og sludret med – og så lægger jeg ham på gulvet med sit legetøj. Så kan jeg ellers fimse rundt, som det passer mig i 30 minutter.. hele tide snakker han. Ind imellem lægger jeg mig ved siden af ham og øver med ham – vi tilter om på maven,- og vi øver at strække hals.. Vi masserer fingre og øver at bruge fingrene – og vi øver at rulle fra mave til ryg og fra ryg til mave. 10 minutter af den slags – og Jonathan er helst fri for mig igen.
Når han har været oppe i 2 timer, vil han gerne sove igen..
Jeg forstår hans behov bedre og bedre,- og derfor bliver han mere og mere rolig, efterhånden som han kan mærke, at alt går nøjagtigt, som han har behov for. Det er SKØNT.
Med viden om, at det bliver endnu bedre – og endnu nemmere og endnu sjovere glæder jeg mig hele tiden til imorgen,- mens jeg nyder idag – og suger alle de indtryk til mig, jeg kan.