Endelig fik jeg købt baby gym'en. Jeg har godt vidst at tiden var inde den sidste måned,- men eftersom jeg kan huske, at vi havde een fra sidst, har jeg været for nærig til at købe den. Men nu har vi altså være kælderen igennem – og der er ingen baby gym.
Jonathan reagerede anderledes end jeg troede. Jeg startede med at sætte selve stativet op over ham, så han kunne "vænne" sig til fornemmelse af, at der er noget over ham – og så satte jeg ellers legetøjet op – et for eet – og gav ham tid til at vænne sig til delene.
Han fandt hurtigt ud af, at når han mosler med arme og ben, så larmer al legetøjet noget så vidunderligt. Og de første 10 minutter brugte han da også på at nedstirre hvert enkelt stykke legetøj… stykke for stykke.. Men efter 15 minutter var det ikke sjov mere. Jeg kunne mærke på ham, at det var for meget.. Legetøjet "overfaldte" ham på det nærmeste. (Der ER jo også legetøj overalt på sådan en tingest) – så jeg satte den lige ved siden af ham, så han kun kunne nå en enkelt lille abe forneden i den ene side .. så kom Jonathan-smilet frem igen 🙂
Men baby-gym'en ER nu.. Det er nu, han kan ligge og kigge op – og hvis han bare bliver ½ så glad for den, som han er for sin uro, så er lykken gjort 🙂