Det var egentligt med blandede følelser, at jeg pakkede barnevogen, og besluttede mig for, at Jonathan skulle med i cirkus.
På den ene side trænger min datter så meget til at have en mor i hånden .. opleve noget med mor. Men på den anden side er lydene høje – klappene massive og lyset underligt i sådan et cirkustelt.
Kæresten og jeg bestemte os til at give det en chance. Vi besluttede os for, at hvis nu Jonathan ikke kunne lide det, så kunne min kæreste gå udenfor, og min datter havde derved mor med – mens Jonathan fik al den luksusbehandling, han havde brug for i form af en dejlig far og frisk luft. Og blev den stakkels lille mand tørstig eller sulten, så var jeg jo lige ved hånden.
Det blev et brag af en cirkusforestilling. Min datter gjorde store øjne – og grinede så det kildede helt ned i min mave. Lyset blinkede i forskellige farver og i manegen fløj trapezartister fra trapez til trapez, alt i mens elefanten dansede og søløverne sang. Det var stor og det var flot. Og min datter elskede hver eneste øjeblik.
Og min søn?? Han startede med en solid ammetår.. så han lå ved noget velkendt og trøstende, hvis han nu skulle blive forskrækket.. En tår mælk kan Jonathan altid bruge. Men han blev ikke forskrækket. Han stirrede – og så.. Lysene var så facinerende for hans små øjne. Alt blev ædt – men hvor storesøster så klovnen, så Jonathan det røde lys og hørte klapsalverne.
Jonathan "så" cirka halvdelen af forestillingen – resten af tiden blev han "luftet" (der var så varmt i teltet) udenfor.. men det var også alt alt for spændende.. Der var også knald på alle sanserne.
Jonathan sov igennem i nat – efter cirkusforestillingen.