En tur med veninden er efterhånden noget af et mesterstykke. Vi kan sammen opstampe en børneflok bestående af to dansetossede og sangglade 7-årige piger, en knap 2-årig lillesøster fuld af små ord og meninger, der skal forstås og så lille 2 måneder gamle Jonathan,- der sådan set bare gerne vil have mor babs.
Og når vi så skal hygge.. F.eks. forleden da vi forleden var på Ballerup Kræmmermarked.
Først skal vi have barnevognen ind i deres Audi. Alene det var til at få sved på panden af. Det tog os 20 minutter, at finde ud af, at barnevognen skulle skilles i atomer, og derefter lægges på en ganske bestemt måde. I den tid måtte de to store piger prøve at holde Jonathan, når han altså ikke lige græd og derfor måtte op til mor,- der svedende prøve både at holde ham og barnevognshjulene.
Godt svedende kom begge mødre ind på forsæderne med alle unger ombord. Og mens vi nød et bred udvalg af MGP-sange for fuld hammer fra bagsædet – og en to-årig, der sagde "miiiiin" – hvergang storesøster tog hendes sut, tøffede vi forsigtigt mod Ballerup.
Så skulle barnevognen ud igen. Og samles – og mens barnevognen skulle samles, så var det lige, at lillesøster skulle have æblejuice,- og de storepiger "ihvertfald ikke gad sidde i bilen mere.. og forresten måtte de så ikke også få nogle penge, for de ville ihvertfald prøve hoppeborgen…" Og så er det, at den ene ikke vil prøve – eller også var det hvem der sagde det først… Alt imens hjulene bare ikke ville sidde fast på barnevognen.
Pakket og klar – og så ind. Mor her skal i en "bank" så hun kan få hævet noget på dankortet – samtidigt med, at ungerne da gerne vil have noget slik – og Jonathan så småt for alvor er begyndt at være sulten. Og så er det her man opdager, at man har fået den kjole på, som hvor babserne IKKE kan mangeleres op over kanten,- så man må have kjolen op over kroppen… og med stor behændighed sørge for at dække krop og bryst med tæppet fra barnevognen.. samtidigt med at Jonathan naturligvis skal sidde godt – og "mor,- jeg skal tisse – vil du godt gå med" – når det hele er på plads.
Min veninde og jeg grinede hele vej hjem. Jeg fortalte, at jeg engang troede at det ultimative stressniveau er når man har en lille 3-måneder gammel baby i et babysæde på bagsædet der skriger – samtidigt med at man skal køre bil. I dag er jeg blevet klogere. Det er mere stressende at have 4 børn i bilen.
Og så sad vi ellers der og blev enige om, at vi slet ikke fik vores overenskomst berettiget pauser – at vi ikke kunne melde os syge og at reglerne for lydniveau er alt, alt for dårlige på vores område. Men vi er jo ikke pædagoger – vi er bare mødre. Og helt ærligt: Jeg ville ikke være stresset og alle episoderne foruden.