Jonathan elsker mors babser. Han gider ikke sutter på sut – og hvorfor skulle han dog også det,- så nu han kan hænge ved mors dejlig varme babser. Bare at se knægten smækte sig i babserne – og rulle hovedet i de bløde puder, er et syn for guder…
Jonathan kan godt blive sur – faktisk RIGTIG sur. Han har en falset i sin stemme, som går lige gennem marv og ben. Og far KAN ikke have, når Jonathan er sur. De første 10 gange lurede jeg den ikke – men derefter blev det et mønster – og nu er det bare en stående vittighed 🙂
Når far har Jonathan og Jonathan bliver sur – uanset hvad der er galt – er fars første bemærkning "Jeg tror han er sulten" – og hvilket genial bemærkning.. For hvordan skal jeg kunne bede ham om at gøre noget, hvis det stakkels barn er sulten? Altså – hver gang Jonathan blev sur, fik jeg Jonathan tilbage for at se, om han ville amme. (Og eftersom han vitterligt ER glad for babs, så hjælper det sådan set næsten hvergang)
Det var først da kæresten sagde det under 5 minutter efter, at Jonathan mæt og tilfreds havde forladt mine bryster, at jeg opdagede mønsteret. Han bruger simpelhen sætningen "Jeg tror, han er sulten" til at slippe for at gå rundt med en vred Jonathan på skulderen og få hans høje skrig lige i øret. Dertil skal sige, at kæresten siger det med et smil i øjet.
Nu er det blevet en stående vittighed. Vores dejlige ven, siger "Jeg tror han er sulten" det øjeblik min kæreste tager Jonathan op..
Ja,- man kender vel sine lus på gangen.
(For lige at byde kæresten retfærdighed,- skal siges, at han bestemt også har vandre gulvplanke op og gulvplanke ned under Jonathans kolik.. så det er altså ikke fordi han helt snor sig udenom)