Nogen gange bliver vi helt bekymret over, om der er noget galt med nogen af Jonathans sanser. F.eks. når kæresten støvsuger, mens Jonathan ammer.. Drengen ænser det ikke. Så bliver jeg helt bekymret – for burde han ikke bevæge sig mod lyden? Vise, at han hører lyde.. eller måske ligefrem blive lidt bange – for lyden af en støvsuger er da en skræmmende og høj lyd. Men næ nej,- min Jonathan spiser lykkeligt videre.
Det er det samme med øjnene og synet. Ind imellem kan man blive helt forskrækket, fordi Jonathan altså insisterer på at se lige igennem een – og se ud af vinduet i stedet..
Men det er jo bare fordi han er i en situation, der passer ham. En situation, hvor han er opmærksom på een ting (maden eller lyset i vinduet) og derfor ikke lige gider ænse det andet, der sker.
For når man lægger mærke til, hvordan tingene sker nu, så er der virkelig 1000 grader af opmærksomhed. Han er ved at lærer alle sine sanser at kende – og forstå dem. Der kommer mere og mere legetøj på gulvet. Spejlet er godt nu.. For han KAN se noget derinde.. selvom han tydeligvis ikke er klar over, hvad det er for een, der er derind.. Og han KAN lege med klovnen med de 100 sange. Når den går i gang vender han hovedet efter den og ser på den, mens den spiller.
Han kan mærke, når jeg er i rummet – og han kan mærke, når det er storesøster, der bærer ham. (Hun har faktisk nemmere ved at trøste ham – hvis han altså kun er lidt sur.. hun må gerne være lidt mere "hårdhændet" end vi andre må .. før han bliver vred)
Alle Jonathans sanser vågner nu. Han er ved at lærer at bruge dem een for een.. Og de er der alle sammen. Jonathan har efterhånden mange grader af bevidsthed